ABBA udskyder efter dødsfald

Poplegenderne udsætter promotion af shows efter to døde i forbindelse med svensk hyldestkoncert

ABBA i storhedstiden for flere årtier siden - på fredag udsender gruppen nyt album. Foto: Polar
ABBA i storhedstiden for flere årtier siden - på fredag udsender gruppen nyt album. Foto: Polar

To dramatiske dødsfald i forbindelse med en hyldest til ABBA har fået den gendannede popgruppe til at udskyde deres promovering af kommende shows.

Tirsdag aften omkom en 80-årig mand, da han faldt eller sprang syv etager ned i en koncertsal i Uppsala. Manden ramte en 60-årig mand, der også mistede livet.

Svensk politi betragter ifølge The Guardian hændelsen som en ulykke.

En kvinde, der fulgtes med den 60-årige, blev kvæstet, men hendes skader er angiveligt ikke livstruende.

Storstilet comeback
Koncertsalen havde samlet omkring 1000 publikummer til hyldestkoncerten Thank You For the Music.

'I lyset af de tragiske nyheder ved hyldestkoncerten i Sverige i aftes, har vi besluttet at udskyde offentliggørelsen af vores koncerttrailer til i morgen', står der på ABBA's officielle Twitter-profil for deres 'Voyage'-projekt.  

Det legendariske popband er gendannet efter næsten 40 års pause og udsender comebackalbummet 'Voyage' på fredag.

Veteranerne i ABBA har fået specialbygget et koncertsted i London, som fra maj næste år vil danne rammen om shows, hvor de fire medlemmer afløses på scenen af avatarer, der er blevet døbt 'abbatars'.

ABBA har tjent svimlende summer på deres mange hits. Læs mere om svenskernes rigdom her

Koncerthuset i Uppsala nord for Stockholm, hvor to mistede livet. Foto: Anders Wiklund/TT/Ritzau Scanpix
Koncerthuset i Uppsala nord for Stockholm, hvor to mistede livet. Foto: Anders Wiklund/TT/Ritzau Scanpix
 

Det er fuldstændig hat og brille

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.