Adele tangerer vild Whitney-rekord

'21' har nu som soundtracket til 'The Bodyguard' ligget hele tyve uger på førstepladsen i USA

Adele - popsangerinden fra London går fra succes til succes. (Foto: AP/Matt Sayles)
Adele - popsangerinden fra London går fra succes til succes. (Foto: AP/Matt Sayles)

Det har været en mindeværdig uge for Adele.

I søndags gjorde englænderen rent bord, da den amerikanske Grammy blev uddelt, og i dag tangerer hun netop afdøde Whitney Houstons rekord for flest uger som nummer 1 på den amerikanske albumliste for en kvinde.

Se også: Adele triumferer ved Grammy-festen

Tyve gange har '21' nu været helt i top på verdens mest lukrative salgsbarometer.

Houston opnåede samme bedrift i 1992/1993 med soundtracket til 'The Bodyguard', der indeholdt sangerindens massivt populære fortolkning af Dolly Partons hit fra 1974, 'I Will Always Love You'.

Michael Jacksons 1982-klassiker 'Thriller' har rekorden med forrykte 37 uger som nummer 1.

Houston solgte flere
17 millioner har på verdensplan købt Adeles '21', der udkom i januar 2011 og var det bedst sælgende album i fjor.

Se også: Sony undskylder Whitney-prisstigning

Ikke mindre end 44 millioner har dog investeret i 'The Bodyguard', men for tyve år siden var det generelle pladesalg langt højere end i dag.

Se også: Adele er på størrelse med 'Titanic'

'The Bodyguard' er det mest handlede soundtrack nogensinde, og albummet er tilmed en af de mest solgte skiver i historien kun overgået af Michael Jacksons 'Thriller' (110 millioner), Pink Floyds 'The Dark Side of the Moon' (50 millioner) samt AC/DC-værket 'Back in Black' (49 millioner).

1 af 2 Whitney Houston - solgte millioner af soundtracks. (Foto: AP/Matt Sayles)
2 af 2 Adele - popsangerinden fra London går fra succes til succes. (Foto: AP/Matt Sayles)
0 kommentarer
Vis kommentarer