Aflyser alt: Legende hårdt ramt

Ozzy Osbourne kæmper med sit helbred og aflyser derfor en række koncerter

Ozzy Osbourne aflyser en lang række koncerter, efter han har været indlagt på intensiv. Foto: AP
Ozzy Osbourne aflyser en lang række koncerter, efter han har været indlagt på intensiv. Foto: AP

Der er dårlige nyheder til de tusindvis af mennesker verden over, der er fan af den 70-årige rocklegenden Ozzy Osbourne.

Han har nemlig været nødt til at aflyse sine kommende koncerter, fordi han kæmper med eftervirkningerne af lungebetændelse og bronkitis.

Det oplyser hans management på Twitter.

'Ozzy har annonceret, at han aflyser shows i Australien, New Zealand og Japan', lyder det i tweetet, hvor hans kone, Sharon Osbourne, også giver en status på musikerens helbred.

Se også: Topmusiker død: Magisk som Gandalf

'Ozzy har kæmpet med lungebetændelse og har tilbragt noget tid på hospitalet. Han er igennem den værste del. Hans læger har anbefalet, at han bliver hjemme for at komme sig i seks uger', meddeler Sharon Osbourne, som har været gift med Ozzy Osbourne siden 1982.

Ozzy Osbourne har været nødt til at aflyse en række koncerter. Foto: Per Lange
Ozzy Osbourne har været nødt til at aflyse en række koncerter. Foto: Per Lange

Indlagt på intensiv
Ifølge Daily Mirror blev Ozzy Osbourne indlagt tidligere på måneden, efter han havde haft symptomer på influenza, som pludselig var blevet meget forværret.

Tilsyneladende fandt lægerne på hospitalet hurtigt ud af, at det stod slemt til med rockmusikeren. Ozzy Osbourne røg nemlig direkte på intensivafdelingen, efter han ankom til hospitalet.

Et par dage efter indlæggelsen meddelte Sharon Osbourne på Twitter, at hendes mand var i bedring.

'Han er ude fra ICU (intensivafdeling, red.), og han har det godt. Han trækker selv vejret nu', skrev hun og takkede samtidig deres fans.

Se også: Danske dæmoner brænder igennem

'Tak til alle for jeres søde beskeder og støtte til Ozzy. Vi er overvældede og virkelig rørte af alles betænksomhed', fortsatte hun.

Ozzy Osbourne sammen med sin kone, Sharon Osbourne. Foto: AP
Ozzy Osbourne sammen med sin kone, Sharon Osbourne. Foto: AP

Flere aflysninger
Det er ikke første gang, at Ozzy Osbourne aflyser koncerter. Tidligere på måneden aflyste han en række shows i Nottingham, Manchester og Glasgow med metalbandet Judas Priest.

Tilbage i efteråret 2018 måtte den aldrende sanger ligeledes aflyse flere koncerter i USA på grund af sygdom.

Ud over at være berømt som rockstjerne er Ozzy Osbourne  og familien blevet kendt efter at have deltaget i realityserien 'The Osbournes', hvor et kamerahold i flere år fulgte familiens noget usædvanlige og til tider tumultariske liv.

Se også: Rockguden til Danmark

47 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere