Annonce:
Annonce:

Afslører: Her er det slut

Coldplays inspirationskilde er ved at være tom, udtaler frontmand Chris Martin

Chris Martin i Parken i 2016. Foto: Jonas Olufson
Chris Martin i Parken i 2016. Foto: Jonas Olufson
Annonce:
Følg Musik
Følg INTL. MusikNYT

Coldplay smider fredag albummet 'Music of the Spheres' på gaden.

Albummet er nummer ni fra det engelske popband, og du kan så småt godt begynde at vænne dig til en tid uden nye udgivelser fra dem. De fortsætter nemlig ikke med at udgive plader for evigt.

Det fortæller frontmand Chris Martin ifølge Daily Mail til Absolute Radio.

- Jeg tror, at vi er færdige med at lave albummer om et par stykker. Det er ikke en joke. Det er sandt, siger han og fortæller, at han regner med, at det er slut med album nummer 12.

Dermed kan man altså - udover fredagens nye udgivelse - kun forvente yderligere tre fra bandet, der verden over har solgt mere end 100 millioner albummer.

Chris Martin spillede i 2016 i Parken. Dengang kvitterede Ekstra Bladets musikanmelder, Thomas Treo, med masser af rosende ord og fem stjerner. Foto: Jonas Olufson
Chris Martin spillede i 2016 i Parken. Dengang kvitterede Ekstra Bladets musikanmelder, Thomas Treo, med masser af rosende ord og fem stjerner. Foto: Jonas Olufson
 

Vil gøre som Rolling Stones
Det betyder dog ikke, at man som Coldplay-fan skal frygte, at bandet går i opløsning, understreger han.

Annonce:

- Jeg tror, at vi altid vil spille live sammen. Jeg synes, det vil være så fedt, hvis vi - ligesom Rolling Stones - kan fortsætte med at tage på turné, når vi er i vores 70'ere. Det vil være vidunderligt, hvis folk stadig vil møde op, siger Chris Martin i interviewet.

I første omgang drager bandet på turné i forbindelse med udgivelsen af 'Music of Spheres', hvor de blandt andet kommer forbi flere amerikanske stater og europæiske storbyer.

Danmark står ikke på listen over koncerter, men det er endnu ikke alle shows, der er offentliggjort.

Coldplay blev dannet i 1996 og udgav første studiealbum, 'Parachutes', fire år senere. Albummet strøg til tops på de britiske hitlister, hvilket bandets indtil videre syv efterfølgende plader også gjorde.

Det vil vise sig, om 'Music of the Spheres' opnår samme succes, når den rammer verden fredag.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Her har Mette Frederiksen tabt stort set alle slag
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: