Det engelsk-canadiske popband All Saints afslører, at de som pigegruppe blev udsat for sexisme i slutningen af 1990'erne.
I et interview med BBC forklarer All Saints, hvordan bandet blev presset til at være topløse på det populære tv-program, 'Top of the Pops', der var en institution på BBC.
Kvartetten, som blev gendannet i 2013, udtaler, at de fik at vide, at de ville blive klippet ud af programmet, hvis de ikke tog deres toppe af.
Musikerpar slås i retten efter utroskab
Producerne ville filme All Saints fra skuldrene og op for at skabe en illusionen om, at pigerne var nøgne.
- De ville tage billeder af os til brug som baggrund, og de ville have, at vi fjernede vore toppe, siger bandmedlem Shaznay Lewis.
Gik på kompromis
Kollegaen Natalie Appleton siger, at bandet ikke ønskede det image:
- Pigen, der arbejde for os, var grædefærdig, fordi hun forsøgte at kæmpe for os. Det endte med, at vi gik på kompromis med producerne. Vi sænkede vores toppe til armhulerne, så det så ud som om, vi var topløse.
All Saints vil indspille ny musik
All Saints var et af 1990'ernes mest populære pigebands med et pladesalg på 12 millioner, men gruppen gik i opløsning i 2001 på grund af interne stridigheder.
Hitmagerne blev gendannet for anden gang for tre år siden, og i fredags udgav de comeback-pladen 'Red Flag'.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.