Amerikansk rapper død - 27 år

Den såkaldte 'Club 27' har fået et nyt medlem ved rapperen Fredo Santana

Fredo Santana - blev bare 27 år. PR Foto
Fredo Santana - blev bare 27 år. PR Foto

Den såkaldte 'Club 27', der i musikkens verden tæller dødsfald i en alder af 27 år, har fået et nyt medlem.

Den amerikanske rapper Fredo Santana - med det rigtige navn Derrick Coleman - er død i netop den alder.

Dødsårsagen angives som lever og nyre-svigt - formentlig forårsaget af rapperens afhængighed af street-stoffet 'lean', som han i beskeder til sine fans op til sin død fortalte, at han overvejede at gå i behandling for.

Kollega 'uden ord'
'Lean' er et hjemmelavet, flydende stof med en sirup-agtig substans, der let glider ned, når det kombineres med misbrugernes egne slik- og sodavands-favoritter.

Virkningen er potent - og bivirkningerne kan være alvorlige.

Hitsanger pludseligt død - blev kun 46 år

Rapper-kollegaen og produceren Maxo var blandt de første til at kommentere Fredo Santanas bortgang på de sociale medier.

'Damn, jeg er uden ord lige nu. Græder. Fredo, jeg elsker dig. RIP', skrev han.

Debut i 2012
Fredo Santana debuterede i 2012 med et mix-tape, 'It's a Scary Site. I 2013 kom et decideret album, 'Trappin Ain't Dead', og sidste år udsendte et par nye mixtape, 'Plugged In' og 'Fredo Kruger 2'.

Afdøde samarbejdede med rap-kunstnere som Drake, Chief Keef (som var hans fætter), Kendrick Lamar, PeeWee Longway, Soulja Bopy og Migos.

Porno-stjerne død - blev 20 år

Derfor døde rockstjerne

Han efterlader sig en ung søn, Legend Derrick Coleman, som tilbragte sin første jul med sin far.