For meget bagage skyld i Aaliyahs død (AALIYAH)

R&B-stjernen Aaliyah døde i et tragisk flystyrt. Flyet var voldsomt overlæsset, fordi stjernen og hendes venner havde nægtet at efterlade deres tunge bagage

Aaliyah blev fundet død i dette flysæde, der ligger foran det styrtede Cessna-fly. (Foto: AP)
Aaliyah blev fundet død i dette flysæde, der ligger foran det styrtede Cessna-fly. (Foto: AP)

De fleste af os har oplevet, at vores bagage har været lige lovlig tung, når vi har vendt snuden hjem efter en god ferie.

Det samme oplevede en af R&B-himlens klareste stjerner i sommeren 2001, da hun og hendes musikvideohold skulle flyve fra Bahamas til Florida, efter at have afsluttet optagelserne til musikvideoen 'Rock the Boat'.

Voldsom overvægt
Den 25. august klokken 18:49 om aftenen lettede Aaliyah sammen med syv venner fra produktionen i et tomotorers Cessna-fly.

Flyet, der havde retning mod Opa-locka Airport i nærheden af Miami i Florida, styrtede kort efter takeoff. Alle otte passagerer og piloten - Luis Morales III – blev dræbt på stedet.

Øjenvidner har efterfølgende fortalt, at Aaliyah og hendes følge var blevet bedt om at efterlade noget af deres bagage, da flyvningen ellers ikke ville være forsvarlig.

Det nægtede passagererne, hvilket resulterede i, at flyet kom fra start med flere hundrede kilo overvægt.

Udover de åbenlyse problemer med den voldsomme overvægt er det i den efterfølgende efterforskning kommet frem, at piloten relativt kort før den fatale flyvning havde været arresteret for besiddelse af kokain.

En obduktion af piloten viste desuden, at han havde både kokain og alkohol i blodet, da flyet styrtede.

Fyret fire timer før afgang
Piloten har desuden vist sig ikke at være kvalificeret til at flyve Cessna-flyet. Hans flycertifikat havde han nemlig løjet sig til ved at fremvise 'dokumentation' for hundredevis af pilottimer, han aldrig har fløjet.

Blot fire timer før takeoff med Aaliyah var piloten blevet fyret fra et andet flyselskab, fordi han to dage i træk havde 'glemt' at møde op på arbejde.

Nummeret ’Rock the Boat’ blev efter Aaliyahs død et kæmpe radiohit.

Siden hen har et utal af stjerner - blandt andet Missy Elliott, Jay-Z, Kanye West og Mary J. Blige skrevet sange om Aaliyah, der ligger begravet på Ferncliff-kirkegården i New York.

1 af 3 Aaliyahs kiste blev kørt i karet gennem New Yorks gader. (Foto: AP)
2 af 3 Aaliyah på cd-cover.
3 af 3 Aaliyah blev fundet død i dette flysæde, der ligger foran det styrtede Cessna-fly. (Foto: AP)
kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Gullo Gullo: 'Raw Moon' (Escho-album/Ude 11. februar)
2.Dawn: 'New Breed' (Local Action-album/Ude 25. januar)
3.Strand of Oaks: 'Eraserland' (Dead Oceans-album/Ude 22. marts)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Radiohead: 'Ill Wind' (XL-single/Ude nu)
2.It Looks Sad: 'Sky Lake' (Tiny Engines-album/Ude nu)
3.Foxwarren: 'Foxwarren' (Anti-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen