Fans af Iggy and The Stooges vil nærmest dø for et nyt album fra legenderne, og nu er der endelig sat udgivelsesdato på det længe ventede pladecomeback ’Ready to Die’, der detonerer 29. april.
Det er Detroit-ikonernes første studieskive med det gådefulde guitargeni James Williamson siden milepælen 'Raw Power' fra 1973.
Læs også:
Se også: Blødende rå rockhistorie'Ready to Die' indeholder sange som ’Burn’, ’Sex & Money’, ’Job’ og 'Gun', og albummet blev indspillet i San Francisco og Miami med James Williamson i producerstolen.
Hør en smagsprøve her
Turnerer i Europa til sommer
Iggy and The Stooges har ikke optrådt i Danmark, siden de blev genforenet med James Williamson i 2009 trods flere sommerturnéer i Europa, men den kommende festivalsæson er chancen der igen, for veteranerne er blandt andet på disse kanter i weekenden i juli, hvor Roskilde Festival afholdes.
Relativt kort efter NorthSide Festival midt i juni optræder Iggy and The Stooges i øvrigt i Göteborg, hvor de indtager forlystelsesparken Liseberg 26. juni.
Læs også:
Se også: De gamle vildeI slutningen af 1960'erne og starten af 1970'erne lagde The Stooges og Iggy and The Stooges, som de senere kaldte sig, fundamentet for punk med pladerne 'The Stooges', 'Fun House' samt 'Raw Power', der alle betragtes som klassikere. The Stooges' fjerde studiealbum, 'The Weirdness', udkom i 2007.
På den første dag i 2009 døde gruppens guitarist, Ron Asheton, hvilket banede vejen for James Williamsons genkomst.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.