Gå til artikel om 1 sek
Gå til artikel

Norge forbyder Snoop Dogg indrejse i to år

Rapstjernen Snoop Dogg må ikke rejse ind i Norge de næste to år, fordi han er taget med marihuana i tolden.

(Foto: Mogens Flindt)
(Foto: Mogens Flindt)

De norske myndigheder har besluttet at nægte den verdenskendte amerikanske rapstjerne Snoop Dogg indrejse i landet i to år, efter at han i juni blev taget i tolden i lufthavnen Kjevik i Kristiansand i Norge.

På sig havde rapstjernen otte gram marihuana og 227.000 kroner i kontanter.

Kunstnerens advokat bekræfter, at myndighederne har udfærdiget en udvisningstekst, som holder Snoop Dogg ude af landet i to år.

- Artisten og hans folk er kommet frem til, at de kan leve med beslutningen. De respekterer afgørelsen og vil ikke klage over den, siger advokat Holager Hagesæther til den norske avis Dagbladet.

Udvisningen får dog ingen indflydelse på Snoop Doggs muligheder for at rejse til andre europæiske lande.

- Myndighederne er enige med os i, at det vil være en uforholdsmæssigt hård straf med tanke på overtrædelsens størrelse, siger advokaten.

- Artisten har mange folk omkring sig, så hvis han var blevet afskåret fra muligheden for at arbejde i andre Schengen-lande, var det gået ud over mange mennesker, siger Holager Hagesæther.

Snoop Dogg fik en bøde på 40.000 norske kroner for forseelsen.

Det er ikke første gang, at rapperen har problemer i tolden i Norge. I oktober blev han stoppet på vej fra Danmark til Oslo - ifølge rapperens egen forklaring fordi han havde for mange kontanter på sig.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Tyler Childers: 'Purgatory' (Hickman Holler-album/Ude 5. januar)
2.Henning Stærk: 'Big Boss Man' (Strongman-single/Ude 19. december)
3.De Forbandede: 'Den evige nat' (Some Studio-album/Ude 15. december)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.New Order: 'NOMC 15 - Live' (Mute-album/Ude nu)
2.Wilco: 'A.M. - Special Edition' (Sire-album/Ude nu)
3.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen