Ringo Starr: Beatles-børn danner ikke band

Et nyt Fab Four bliver ikke til noget, da Ringo Starrs sønner ikke vil danne band med de andre Beatles-børn

Drømmen om et Beatles II bliver ikke til noget. (Foto: AP)
Drømmen om et Beatles II bliver ikke til noget. (Foto: AP)

Drømmen om at se en ny generation af Beatles-børn sammen på en scene bliver ikke til noget. Det bekræfter far Ringo, skriver Toronto Sun.

Læs også:

Se også: Sønner vil lave et Beatles Jr.-band

Idéen blev foreslået af Paul McCartneys søn James tidligere i år og virkede til at have vagt interesse hos John Lennons søn Sean og Dhani Harrison, men supergruppen kommer i givet fald til at mangle en trommeslager.

Ringo Starrs sønner, Zak og Jason Starkey, er nemlig ikke med på idéen.

- Begge mine sønner siger, at de ikke vil være med, siger Beatles-trommeslageren.

Musikalske drenge
34-årige James McCartney havde i et interview med BBC sagt, at han godt kunne forestille sig at spille sammen med de andre Beatles-børn

Alle fire sønner har selv forsøgt at slå igennem med deres musik. Zak Starkey har spillet trommer for både The Who og Oasis, mens hans yngre bror Jason optræder med flere indie-bands.

Sean Lennon har haft en vis succes med sin solokarriere og var på et tidspunkt på kontrakt med Capitol Records, inden han lavede sit eget pladeselskab.

Dhani Harrison debuterede som guitarist på sin fars sidste udgivelse 'Brainwashed', der blev færdiggjort efter faderens død.

Store bedrifter
James McCartney indrømmer, at det ville være svært at nå fædrenes bedrifter.

- Jeg drømte tidligere om at blive bedre end The Beatles. Jeg er ikke sikker på, om jeg kan kan det. Selv det at nå op på siden af dem vil være svært, siger James McCartney til msnbc.com.

Beatles-fans er nok enige.

1 af 2 Idéen om bandet kom fra Paul McCartneys søn James tidligere i år. (Foto: PA Photos)
2 af 2 Drømmen om et Beatles II bliver ikke til noget. (Foto: AP)
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Imperial State Electric: 'Anywhere Loud' (Psychout-album/Ude 16. februar)
2.Tyler Childers: 'Purgatory' (Hickman Holler-album/Ude 5. januar)
3.Joan As Police Woman: 'Damned Devotion' (PIAS-album/Ude 9. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.New Order: 'NOMC 15 - Live' (Mute-album/Ude nu)
2.Wilco: 'A.M. - Special Edition' (Sire-album/Ude nu)
3.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen