Amy giver Rooney & Co. fingeren

Skotske Amy Macdonald elsker fodbold, men kunne ikke drømme om at støtte England

Amy Macdonald har solgt fire millioner eksemplarer af sine to tidligere udsendte album. (Foto: Universal)
Amy Macdonald har solgt fire millioner eksemplarer af sine to tidligere udsendte album. (Foto: Universal)

- Absolut nej!

Man kan ikke beskylde den skotske sangerinde Amy Macdonald, der netop har udsendt sit tredje album på fem år, ’Life in a Beautiful Light’, for at være lunken i mælet, når hun bliver spurgt om noget, der optager hende.

Wayne Rooney & Co. får fingeren fra den fodboldinteresserede sangfugl, som indtil videre har solgt fire millioner eksemplarer af sine to tidligere udsendte album, ’This is Life’ og ’A Curious Thing’.

Lillebror-komplekset overfor England ligger dybt i enhver skotte, og de ønsker det værste for storebror. Også ved det igangværende EM, hvortil Skotland ikke kvalificerede sig, mens England søndag spiller kvartfinale mod Italien.

Støtter Tyskland
Som man kan forstå bliver det ikke med Amy, der sidder foran skærmen og bider negle i håbet om en ny Wayne Rooney-scoring.

- Det garanterer jeg for ikke kommer til at ske, siger sangerinden.

- Hvem støtter du så?

- Tyskland, men det skyldes deres træner, Joachim Löv. Han blev spurgt om sin yndlingsmusik, og hans svar lød: Amy Macdonald. Den tjeneste bliver jeg nødt til at returnere, griner sangerinden.

Bliver i hjembyen
Hun er forlovet med den tidligere topspiller i bl.a. Queens Park Rangers, Steve Lovell, der på grund af skader stoppede karrieren før sidste sæson.

Amy Macdonald succes har gjort hende til et kendt ansigt over det meste af Europa, men det har ikke forandret meget i hendes hverdag, der stadig tilbringes med familie og venner i barndomsbyen Bishopbriggs.

Ikke noget med at flytte til London, som det ellers er et udpræget træk, hvis man som brite opnår succes i popverdenen.

- Bestemt nej. Jeg er lykkelig, hvor jeg er, og jeg kan ikke forestille mig at flytte væk.

1 af 4 Amy Macdonald har ikke tænkt sig at flytte fra sin skotske hjemby. (Foto: Universal)t
2 af 4 Amy glad for ros fra den tyskje landsholdstræner, Joachim Löv. (Foto: Bulls)
3 af 4 Wayne Rooney får ikke megen hjælp fra skotten Amy Macdonald. (Zuma Press)
4 af 4 Amy Macdonald har solgt fire millioner eksemplarer af sine to tidligere udsendte album. (Foto: Universal)
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Van Morrison: 'Versatile' (Caroline-album/Ude 1. december)
2.Entombed: 'Clandestine: Live from Malmö Live Concert Hall' (Threeman-album/Ude nu)
3.No Age: 'Snares Like a Haircut' (Drag City-album/Ude 26. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.King Gizzard & The Lizard Wizard: 'Polygondwanaland' (Heavenly-album/Ude nu)
2.Whitney: 'Light Upon the Lake - Demo Recordings' (Secretly Canadian-album/Ude nu)
3.Liima: '1982' (City Slang-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen