TV: Død 2pac kan rejse verden rundt

Den afdøde rappers gamle ven og kollega, Dr. Dre, har planer om at sende den genoplivede version af 2pac på en stor koncertturné

Se den genoplivede version af 2pac på scenen i videoen herover

---------------

Hiphop-fans i hele verden kan måske forvente at opleve en af verdens mest kendte rapstjerner på scenen - selvom han er død.

Som ekstrabladet.dk skrev i går, stod den afdøde rapper 2pac pludselig på scenen til en festival i Californien. Det var et utrolig realistisk lysende 2D-billede, som bragte rapperen tilbage på scenen, hvor han stod side om side med superstjernen Snoop Dogg.

Læs også: Var han ikke død?

Koncerten med den genoplivede 2pac, der blev skuddræbt i 1996, har fået folk over hele verden til at måbe. Ikke mindst kollegaer fra rapverdenen:

– Det Tupac-lort var skræmmende. Jeg skaffer mig en ekstra natlampe, fuck det, skrev en af tidens mest populære rappere, Tyler, The Creator på sin Twitter-profil.

Og i følge Ed Ulbrich fra Digital Domain Media Group Inc. som er en af folkene bag projektet, har 2pac's gamle ven og rap-kollega, Dr. Dre, planer om at bringe den 'skræmmende' illusion af 2pac på en stor turné:

– Dre har massive planer for det her, siger Ed Ulbrich til Wall Street Journal.

En anden person, der har været med til at genoplive den døde rapper fortæller til MTV, at idéen til genskabelsen kom fra netop Dr. Dre:

– Der var hans idé fra begyndelsen, og vi har arbejdet med hans lejr for at udnytte teknologien for at få det til at blive til virkelighed, siger Nick Smith, leder af AV Concepts, som har været med til at genskabe rapperens billede til MTV.

Se også: Flere tv-klip på Ekstra Bladet her

Han fortæller, at der er rig mulighed for at lave lignende projekter med andre døde kunstnere:

– Du kan tage deres væremåde og stemme og tage folk, som aldrig har optrådt til koncerter før og genskabe dem digitalt, siger Nick Smith.

Ville du betale for at se en hel koncert med en illusion af 2pac eller en anden død kunstner?

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere