Metalllica til morgenmaden?

Lars Ulrich og co. overvejer at distribuere deres kommende album via morgenmadspakker

Metallica vil efter sigende følge Radioheads eksempel og gå helt nye veje, når deres musik skal distribueres. (Foto: AP)
Metallica vil efter sigende følge Radioheads eksempel og gå helt nye veje, når deres musik skal distribueres. (Foto: AP)


Se også: Lars Ulrich søger farmands forsvundne kunstværk



Se også: Metallica er klar med egen festival

Udover at være en hårdtslående trommeslager er danske Lars Ulrich også en kløgtig forretningsmand, der håndterer en stor del af mediemaskinen Metallica.

I en tid, hvor det ikke længere er nok at udgive et album via de traditionelle kanaler, er han derfor gået i gang med at finde på opsigtsvækkende og nytænkende måder at få bandets musik ud til nye og gamle fans.

I et interview med musikmagasinet NME fortæller han om nogle af de utraditionelle metoder, der er på tegnebrættet:

- På et tidspunkt får vi lyst til at dele vores musik med folk, der er interesserede i at lytte til det. Så vi er nødt til at finde på en god måde at gøre det, lige fra at give det gratis væk i morgenmadspakker til at give det til folk, der står på hænder for det.

Metallica er efter sigende meget tæt på at begynde optagelserne til albummet, der ifølge Lars Ulrich bliver en 'hårdkogt udgave af 'The Black Album'.

Lars Ulrich og co. gæster til sommer Horsens, hvor de i det forhenværende statsfængsel vil opføre netop hele 'The Black Album'. Koncerten finder sted 6. juni og er udsolgt.

Se også: Metallica udsolgt på 33 minutter



Se også: Metallica spiller i dansk fængsel

0 kommentarer
Vis kommentarer