Coldplay: Vi har ingen konkurrenter

Det engelske orkester mener, at det kun vinder priser, fordi der ikke er nogen rivaler tilbage

Coldplay fejrede endnu en Brit Award tirsdag aften i London. (Foto: PA/Ian West)
Coldplay fejrede endnu en Brit Award tirsdag aften i London. (Foto: PA/Ian West)

Tirsdag aften kunne Coldplay for tredje gang lade sig hylde som den bedste britiske gruppe ved Brit Awards, der blev afholdt i London.

Men bandets medlemmer mener selv, at de kun får prisen, fordi der ikke længere er andre, der giver dem egentlig konkurrence.

- De andre bands har meldt sig ud af spillet, vi er de eneste spillere på banen. Blur er væk, Pulp er væk, Oasis er væk. Radiohead er ikke interesseret, gruppen kunne vinde hvert år, hvis den ville, siger forsanger Chris Martin.

- Take That er på ferie, så de er her heller ikke til at vinde, siger han.

LÆS OGSÅ:

Se også: Duksedrengene Coldplay

Det er blevet til hele 44 priser for Coldplay gennem årene, men alligevel er der stadig ting, bandet drømmer om at opnå.

- Vi vil gerne have tilbudt en stor modelkampagne, det kunne være sejt, joker han til Bang Showbiz.

Coldplay vandt prisen for bedste britiske gruppe i 2001 og 2003, og var også nomineret til prisen i 2006 og 2009.

0 kommentarer
Vis kommentarer