Hitmager: Jeg dør måske om to uger

Bizarre Kim Fowley, der stod bag blandt andre The Runaways, skal opereres for blærekræft

Kim Fowley med The Runaways i Los Angeles nytårsaften 1976. (Foto: Corbis/Polfoto)
Kim Fowley med The Runaways i Los Angeles nytårsaften 1976. (Foto: Corbis/Polfoto)

Der er mange kulørte excentrikere i musikverdenen, men Kim Fowley er en af de mest farverige.

Noget kunne dog tyde på, at den 72-årige amerikaner er ved at gå helt i sort.

I et opsigtsvækkende interview med Rock Cellar Magazine udtaler Fowley:

- Om to uger skal jeg opereres for blærekræft. Og der er en stor risiko for, at jeg dør. En del af mig håber, jeg dør. Jeg har haft kræft fire gange, lungebetændelse ni gange og polio to gange. Det er ved at være min tur.

Hjernen bag pigeband
Fowley er berømt og berygtet for blandt andet at være hjernen bag pigebandet The Runaways, der hittede i sidste halvdel af 1970'erne.

Allerede i 1960 scorede Fowley dog en 1. plads på den amerikanske hitliste med 'Alley Oop', og siden skrev han sange og producerede for blandt mange andre Kiss, Alice Cooper, Leon Russell og Warren Zevon.

LÆS OGSÅ:

Se også: Smækkys fra Kiss

Fowler hævder at have solgt 102 millioner plader i en lang karriere.

0 kommentarer
Vis kommentarer