Sådan lyder den nye Bruce

Springsteen prøver nye veje på 'Wrecking Ball', der udkommer 5. marts

Far er ikke bare skuffet. Han er også vred, ja, nærmest bister. (AP Photo)
Far er ikke bare skuffet. Han er også vred, ja, nærmest bister. (AP Photo)

Nu er en enkelt gennemlytning jo ikke meget at bedømme en plade ud fra. Men førstehåndsindtrykket er klart, at Bruce er tændt igen. Efter de to seneste udmærkede, men også noget rutineprægede plader med E Street Band, udfordrer Springsteen igen sig selv og sit lydunivers.

Bevares, det er stadig mere end tydeligt, at det er Bossen, der er på spil. Men udgangspunktet har været et andet end sædvanligt. Alle numrene er startet med Bruce og en akustisk guitar, hvorefter han og produceren, Ron Aniello, har lagt lag på lag på af loops, samples og bidrag fra en lang række forskellige musikere – fra salig Clarence Clemons til Rage Against the Machine-guitaristen Tom Morello.

Og resultater er noget, der nærmest kan betegnes som lyden af The Seeger Sessions med et distinkt elektronisk touch tilsat lidt skramlet rock. Der refereres musikalsk til både blues, folk, gospel og bulede 1930’ere-blæsere, og pladen kommer derved også på musikalsk vis til at afspejle det lyrisk gennemgående tema. At vi befinder os i en ny depressionstid. Der har vi befundet os før, og der kommer vi nok også hen igen. Hvilket man jo så også kan finde en slags håb i. Tiderne skifter – på godt og ondt.

Direkte og indebrændt
Tekstligt lyder Springsteen både mere direkte og indebrændt end længe. Ind i mellem slår det over i næsten bibelske, apokalyptiske visioner. Og kuren, hvis der er nogen? Jo, den består af hårdt arbejde og måske en smule kærlighed. Der er oder til desperadoen (’Easy Money’), og der hersker ingen tvivl om, hvem de egentlige skurke er: Jakkesættene fra Wall Street. Og Bruce forstår godt den, der er fristet til at placere en kugle midt i panden på dem. Truslen kommer ikke udefra, men indefra. Det er dem, der har bragt ’Death to My Hometown’.

’A working class hero is something to be’, sang en anden stor sangskriver engang. Og multimillonæren Springsteen påtager sig tilsyneladende gerne rollen, når nu andre ikke vil eller kan. Eller gør det lige så godt og overbevisende som ham. Far er ikke bare skuffet. Han er vred. Faktisk virkelig bister.

0 kommentarer
Vis kommentarer