Sony undskylder Whitney-prisstigning

Sangerindens pladeselskab blev stemplet som ufølsomme gravrøvere, da de hævede Whitneys albumpriser kort efter hendes død. Nu undskylder de

Den pludselige prisstigning på blandt andet denne opsamling blav skarpt kritiseret.
Den pludselige prisstigning på blandt andet denne opsamling blav skarpt kritiseret.


Se også: Whitneys pladesalg er steget med 5.994 procent

Umiddelbart efter Whitney Houstons død natten til søndag blev prisen på sangerindens musik i iTunes hævet kraftigt.

Blandt andet blev prisen på Whitneys 'Ultimate Collection' fra 2007 hævet fra 27 kroner til 71 kroner i England.

Prisstigningen tog 30 minutter, og mens den blev effektueret, kunne brugerne ikke downloade musikken til den gamle, billigere pris.

I en pressemeddelelse til billboard.biz undskylder Sony Music nu deres handling.

- Whitney Houstons-produkter blev fejlagtigt prissat i 'UK iTunes'-butikken søndag. Da fejlen blev opdaget, blev den øjeblikkeligt rettet. Vi beklager, hvis nogen har følt sig stødt på grund af fejlen, skriver pladeselskabet.

Siden weekendens dødsfald er der blevet solgt 100.000 album og 900.000 singler, hvilket svarer til en stigning på cirka 6000 procent i forhold til ugen før dødsfaldet, hvor Whitney solgte 1.700 album og 15.000 singler.

Det bedst sælgende album er 'Greatest Hits', der er blevet solgt i 64.000 eksemplarer siden lørdag. Langt de fleste eksemplarer af både album og singler er solgt som digitale downloads.

Se også: Cutfather har ukendt Whitney-nummer i skuffen



Se også: Død Whitney storsælger

0 kommentarer
Vis kommentarer