Dolly Parton tjener formue på Whitneys død

Dolly Parton kommer til at skovle penge ind på Whitney Houstons død. Den afdøde sangerindes bo skylder derimod penge

Dolly Parton fik engang tilbudt én million dollar af Elvis for sangen 'I Will Always Love You'. Hun takkede nej og lod Whitney Houston gøre den til et kæmpehit for hende. Det var en god idé. Mens Whitney var i live, havde sangen allerede indspillet for seks millioner dollar. Den indtægt stiger utvivlsomt over de næste uger og måneder, når radiostationer hylder den afdøde 48-årige sangerinde. (Foto: Mogens Flindt)
Dolly Parton fik engang tilbudt én million dollar af Elvis for sangen 'I Will Always Love You'. Hun takkede nej og lod Whitney Houston gøre den til et kæmpehit for hende. Det var en god idé. Mens Whitney var i live, havde sangen allerede indspillet for seks millioner dollar. Den indtægt stiger utvivlsomt over de næste uger og måneder, når radiostationer hylder den afdøde 48-årige sangerinde. (Foto: Mogens Flindt)

Da Michael Jackson døde i juni i 2009 havde han en gæld på tre milliarder kroner. Hans vilde privatforbrug og kuldsejlede karriere havde slået et stort hul i popstjernens pengetank. Men et år efter hans død var situationen fuldstændig ændret.

LÆS OGSÅ:

Se også: Død Jackson har tjent seks milliarder

En opgørelse af magasinet Billboard viste, at boet efter Jackson havde tjent én milliard dollar – cirka seks milliarder kroner – i form af musik- og merchandisesalg. Det var mere end Lady Gaga, Madonna og Jay-Z tjente tilsammen i samme periode.

Det samme kommer ikke til at ske for Whitney Houstons bo, skønner kilder i musikbranchen, der har udtalt sig til Huffingtonpost.com

Whitney var fallit
- Hun var fallit. Hendes pladeselskab gav hende forskud. Formodentlig skylder Whitney Houstons bo pladeselskabet en stor bunke penge, og fremtidig musiksalg vil blive brugt til at betale selskabet tilbage. Sangskriverne vil derimod tjene en formue, fortæller kilden til netsiden.

Og her ligger forklaringen på, at Whitneys efterladte ikke skal regne med indtægter i Michael Jackson-klassen. I modsætning til kongen af pop, skrev Whitney Houston ikke selv sine hits.

Dolly Parton tjener kassen
Det måske største hit, 'I Will Always Love You' blev skrevet af Dolly Parton, som modtager rettighedspengene, når sangen uden tvivl vil blive spillet igen og igen i radio- og tv-udsendelser over den næste tid.

Dolly har tidligere sagt, at ’I Will Always Love You’ har indtjent country-sangerinde mere end seks millioner dollar på grund af Whitneys massive gennemslagskraft.

- Jeg fik alle pengene for udgivelse og for skrivning, og jeg købte en masse billig parykker, jokede Parton i et interview til CNN så sent som i sidste måned.

LÆS OGSÅ:

Se også: Nekrolog: Stofferne afløste stroferne

Tjente penge på koncerter
Sony-chef Clive Davis, der opdagede Houston, da hun var teenager, står også til at tjene mange penge, hvis Whitneys musik hitter på ny. Han var med til at producere hendes første tre mega-hit albummer - 'Whitney Houston', 'Whitney' og 'I'm Your Baby Tonight' såvel som 'I Look To You' fra 2009. Han er også krediteret som producer på 'My Love Is Your Love' fra 1998.

Skylder penge
I Houstons tilfælde er det muligt at sælge millioner af plader men at ende med at skylde selskabet penge for udgifter i forbindelse med pladeudgivelsen. De fleste artister tjener ikke penge på pladesalg, men på billetsalg - en indtægtskilde, som naturligvis er stoppet nu.

1 af 2 Whitney Houston tjente sine penge på koncerter. Pengene fra pladesalg gik derimod til sangskriverne og pladeselskaberne. (Foto: AP/Shizuo Kambayashi)
2 af 2 Dolly Parton fik engang tilbudt én million dollar af Elvis for sangen 'I Will Always Love You'. Hun takkede nej og lod Whitney Houston gøre den til et kæmpehit for hende. Det var en god idé. Mens Whitney var i live, havde sangen allerede indspillet for seks millioner dollar. Den indtægt stiger utvivlsomt over de næste uger og måneder, når radiostationer hylder den afdøde 48-årige sangerinde. (Foto: Mogens Flindt)
0 kommentarer
Vis kommentarer