Super Bowl-skandale: Rapper luftede fuckfinger

Madonna havde på forhånd lovet, at hun ikke ville lave skandaler under sit pause-show ved årets Super Bowl. Det klarede en anden musiker så for hende

Uuuups, jamen er det ikke langefingeren, der stritter der..? Rapperen M.I.A. sørgede for årets samtaleemne i Super Bowl finaleunderholdningen, da hun var på scenen under Madonnas nye single 'Give Me All Your Luvin'. (Foto: AP)
Uuuups, jamen er det ikke langefingeren, der stritter der..? Rapperen M.I.A. sørgede for årets samtaleemne i Super Bowl finaleunderholdningen, da hun var på scenen under Madonnas nye single 'Give Me All Your Luvin'. (Foto: AP)

Super Bowl er den største tv-begivenhed i USA. Og hele det store show er da nærmest også mere helligt end amen i kirken.

Derfor er det noget af en ære for musikere at få lov til at stå for underholdningen i pausen. I årets Super Bowl, der blev afholdt natten til mandag dansk tid, var det 53-årige Madonna, der havde fået magten og æren.



Madonna super-nervs fr Super BowlMadonna super-nervøs før Super Bowl



På forhånd havde popdronningen lovet højt og helligt, at der ikke ville blive nogle skandaler fra hendes side. Og det overholdt hun - i hvert fald selv.

For rapperen M.I.A., der var med på scenen under Madonnas 12 minutter lange show, sørgede for, at de amerikanske tv-producenter fik deres chickenwings, nachos og banana cream pie galt i halsen.

Rapperen gjorde noget så uamerikansk som at give fuckfingeren til kameraerne under showet.

Det var under Madonnas nyeste hit 'Give Me All Your Luvin'', at rapperen viftede med langemand og samtidig sang 'I don't give a shit'.

SE OG HØR 'SKANDALEN' I TV-KLIPPET ØVERST I ARTIKLEN HER

Den slags går naturligvis ikke i Guds eget land, og NFL, som er arrangør af Super Bowl, og tv-stationen NBC, som dækker den store begivenhed, var da også straks ude med en undskyldning og forklaring.



Fr sndagen: De frkkeste Super Bowl-reklamerFør søndagen: De frækkeste Super Bowl-reklamer



Det var de andres skyld!
Forklaringen fra NFL lyder, at det naturligvis var NBC's skyld:

- Der var en fejl i NBC's system, som gør, at programmet bliver sendt med en smule forsinkelse. Den uanstændige opførsel i showet var helt og aldeles upassende, meget skuffende, og vi undskylder overfor vores fans, siger NFL's kommunikationschef Brian McCarty ifølge CNN.

Hos NBC er man naturligvis enige om, at skylden ligger hos NFL:

- NFL hyrede talentet og producerede pause-underholdningen. Vores system var for langsomt til at dække over den upassende opførsel, og vi undskylder overfor vores seere, siger NBC.



Stort Madonna-show splitter Super Bowl adStort Madonna-show splitter Super Bowl ad



Det er langt fra første gang, at der har været skandaler i forbindelse med det store pauseshow i Super Bowl.

Den største stod Janet Jackson og Justin Timberlake for i 2004, da Timberlake hev bh'en af Jackson, og hendes bryst derfor kom til syne.

1 af 3 Madonna selv havde på forhånd lovet at opføre sig anstændigt. (Foto: AP)
2 af 3 Og det overholdt popdronningen. (Foto: AP)
3 af 3 Uuuups, jamen er det ikke langefingeren, der stritter der..? Rapperen M.I.A. sørgede for årets samtaleemne i Super Bowl finaleunderholdningen, da hun var på scenen under Madonnas nye single 'Give Me All Your Luvin'. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer