Adele skal holde kæft i en måned

Sangerinden Adele risikerer at miste stemmen og må derfor hverken synge eller tale i en hel måned

Schyyyy! Adele skal spare på stemmen. (Foto: Mogens Flindt)
Schyyyy! Adele skal spare på stemmen. (Foto: Mogens Flindt)

Det kan blive noget af en udfordring for en sangerinde at tie stille i en hel måned. Men det er ikke desto mindre, hvad den britiske soulsangerinde Adele skal.

Hun er af sin læge blevet beordret til hverken at synge eller tale i en hel måned, hvis hun vil beholde sin stemme.

Forbuddet har hun fået på baggrund af en lang og sej kamp med en halsbetændelse, der nægter at give sangerinden fred. Det skriver nyhedssiden Wenn.com.

Stoppet med at ryge og drikke
'Rolling in the Deep'-sangerinden fik konstateret halsbetændelse allerede i maj og blev tvunget til at skrotte flere koncerter i USA, efter at en specialist advarede hende om, at hun risikerede at skade sin stemme, hvis hun fortsatte.

Men flere ugers afslapning var ikke nok for Adele og hendes hals, og derfor har sangerindens læge nu beordret hende til at holde munden lukket og hverken synge eller tale i hele fire uger for ikke at miste stemmen helt.

Adele holdt for nylig op med at ryge cigaretter og drikke alkohol, fordi hun ville forbedre sin vokal. Hun besluttede dog hurtigt at droppe den sunde livsstil, fordi hun syntes, den var for 'grum'.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Jeff Parker: 'Suite for Max Brown' (International Anthem-album/Ude 24. januar)
2.Hanne Boel: 'Between Dark & Daylight' (Stunt-album/Ude 24. januar)
3.Pet Shop Boys: 'Hotspot' (x2-album/Ude 24. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.American Football: 'Year One Demos' (Polyvinyl-ep/Ude nu)
2.Sondre Lerche: 'Britney' (PLZ-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere