Neil Young skriver bog om Neil Young

Den canadiske legendes 'afslørende' selvbiografi udkommer efter planen i efteråret 2012

Neil Young - veteranen fra Toronto er efterhånden blevet 65. (Foto: PA/Nathan Denette)
Neil Young - veteranen fra Toronto er efterhånden blevet 65. (Foto: PA/Nathan Denette)

Meget er sagt og skrevet om Neil Young, og nu melder hovedpersonen sig selv i debatten.

Den canadiske rockveteran er nemlig godt i gang med at skrive sine erindringer, og der skulle gerne sættes sidste punktum i efteråret 2012, hvor bogen er sat til udgivelse.

LÆS OGSÅ: DA NEIL VAR YOUNG

Forlaget Blue Rider Press oplyser, at arbejdstitlen er 'Waging Heavy Peace', og værket er såmænd både 'afslørende' og 'nærværende'.

Blev bare ved
Om skriveprocessen udtaler Young:

- Jeg startede og blev bare ved. Det er, hvad min far plejede at gøre oppe på loftet på sin gamle Underwood (skrivemaskine, red.). Han sagde: 'Bliv bare ved - du ved aldrig, hvad der dukker op'.

Legendens far, Scott Young, der døde i 2005, var journalist, og han skrev en af de utallige bøger om sønnen, 'Neil and Me'.

LÆS OGSÅ: FLAKKENDE ILDSJÆL

Keith Richards og Bob Dylan har de senere år høstet både ros og kommerciel succes for deres selvbiografier.

Følg Ekstra Bladets musiksite - ekstrabladet.dk/musik - på Facebook

Hvis du trykker 'Like' på vores Facebook-side, vil du automatisk blive orienteret om nye artikler, anmeldelser, afstemninger, koncerter og konkurrencer...