Olding skriver historie på hitlisten

87-årige Doris Day scorer rekorden som den ældste med nogenlunde nyt album i Top 10

Doris Day anno 1959 - amerikaneren er stadig populær i Storbritannien. (Foto: AP)
Doris Day anno 1959 - amerikaneren er stadig populær i Storbritannien. (Foto: AP)

'My Heart' er det første album fra Doris Day i næsten 20 år, og denne uge går affæren direkte ind på den britiske hitlistes 9. plads.

LÆS OGSÅ: EN TRÆT KÆMPE

Dermed bliver det 87-årige Hollywood-ikon den ældste nogensinde i britisk historie med et album af ikke tidligere udsendt materiale i Top 10. Vera Lynn havde i en alder af 92 en opsamling som nummer 1 i Storbritannien for to år siden.

Kærlighed til dyr
'My Heart' består af numre indspillet mellem 1951 og 1994, og dyreaktivisten Day har fokuseret på skæringer, som 'reflekterer hendes kærlighed til dyr'.

LÆS OGSÅ: DEN GAMLE MAGIKER

Example alias Elliot John Gleave er ny på 1. pladsen med 'Playing in the Shadows'. Den unge mand fra London er 29.