Status Quo: Vores bedste i 25 år

Francis Rossi og Rick Parfitt er overmåde tilfreds med albummet 'Quid Pro Quo'

Francis Rossi, makker i Status Quo med Rick Parfitt i en menneskealder. Foto: Peter Klunzer)
Francis Rossi, makker i Status Quo med Rick Parfitt i en menneskealder. Foto: Peter Klunzer)

- Den nye plade siger man altid, er den bedste. Nogen gange mener man det, andre gange ikke. Men dennegang gør vi det 100 procent. I hvert fald, hvad de sidste 25 år angår, siger Francis Rossi og Rick Parfitt fra Status Quo om boogie-veteranernes nyeste udspil, 'Quid Pro Quo'.

Man skal nu også være noget tung i betrækket for ikke at anerkende gruppens effektive boogie-rock i en række nye sange, der ikke adskiller sig alverden fra den stil, Status Quo har haft solid succes med i 40 år.

- Hvorfor lave om på en stil, som mange holder af? Vi har altid haft ambition om at holde længe, være andet end et såkaldt one hit wonder, spørger Francis Rossi.

- Næh, så går der bare ged i den, tilføjer Partfitt.

Hylder soldaterne
På 'Quid Pro Quo' - en latinsk talemåde på 'giv og tag', 'klø mig på ryggen, så klør jeg dig på ryggen' - er der 14 nye sange plus en genindspilning af det gamle Quo-hit, 'In the Army Now'.

- Hvorfor har I genindspillet den?

- Det er et velgørenheds-projekt for de soldater, der kommer hjem fra f.eks. Afghanistan uden arme og ben. Vi har besøgt en camp i Afghanistan, og det var hjerteskærende. 20-21-årige drenge, der vidste, at de måske om en uge eller to ville blive sendt til fronten. Modige mennesker. Vi ville aldrig kunne gøre det. Men vi hjælper til så godt, vi kan.

Råd fra manageren
- Efter at have skrevet tonsvis af sange i 40 år, hvordan finder man så inspirationen til at skrive nye? Eller tænker man uvilkårligt, at 'nu har jeg skrevet om alt. Hvad gør jeg?'.

- Ja, det var faktisk tilfældet denne gang. Men så snakkede jeg med vores manager, og han rådede mig til at gå tilbage til de tidlige sange og arbejde ud fra dem. Og det tror jeg er grunden til, at vi har fået lavet så godt et album, siger Francis Rossi.

Frank Parfitt: - Vi gør bedst i at gøre, hvad Status Quo gør bedst. Forsøger vi at lave os om, vil fans'ene bare spørge, hvorfor vi ikke laver den musik, folk forventer. Det tror jeg, vi har gjort dennegang.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.PK Keränen: 'Serobi Songs' (Playground-album/Ude 31. januar)
2.Jonathan Wilson: 'Dixie Blur' (Bella Union-album/Ude 6. marts)
3.Jackie Lynn: 'Jacqueline' (Drag City-album/Ude 10. april)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.American Football: 'Year One Demos' (Polyvinyl-ep/Ude nu)
2.Sondre Lerche: 'Britney' (PLZ-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere