Svenske musikstjerner slås om millioner

The Cardigans sagsøger The Hives for 15 millioner. Men The Hives mener, at det er The Cardigans, der skylder penge

The Cardigans og deres spegede pengesag ender nu i retten. (Foto: Linda Johansen)
The Cardigans og deres spegede pengesag ender nu i retten. (Foto: Linda Johansen)

De er svenskere. De er stjerner. Og så er millionerne rullet ind på deres konti. Så meget har de to bands The Hives og The Cardigans til fælles. Til gengæld er de uenige om stort set alt andet.

Begge bands har fået forvaltet deres millioner hos det fallerede Tambourine Studios i Malmø. Rod i regnskaberne betyder imidlertid, at de to bands nu gensidigt stævner hinanden. Det skriver avisen Sydsvenskan.

Først sagsøgte The Cardigans rivalerne fra The Hives med krav om 15 millioner danske kroner. The Hives har nu reageret ved at sagsøge The Cardigans med Nina Persson i spidsen for omkring 8 millioner.

Ikke penge til bandet
The Hives' advokat, Monica Crusner, skriver i sit svar til Cardigans' stævning, at mange af de indbetalinger, som er gået fra The Cardigans' selskab til The Hives' selskab, umiddelbart blev sendt videre af Tambourine Studios til andre selskaber.

Derfor mener The Hives ikke, at pengene er kommet bandet til gode, men siger, at lidt over 10 millioner kroner i virkeligheden er gået fra The Cardigans til dem selv.

Men da The Hives hævder, at de til gengæld har krav på The Cardigans' selskab på cirka18 millioner kroner, mener de, at The Cardigans skylder dem 8 millioner.

Sagen i retten
Derudover påstår The Hives, som de også har gjort ved tidligere lejligheder, at de har været uvidende om, at Tambourine Studios har flyttet penge mellem de to bands selskaber.

De benægter, at de har bedt Tambourine om at arrangere lån fra andre kunstnere på nær ét tidligere tilfælde.

Forvirret? Det er hele den svenske musikbranche tilsyneladende også. Nu skal det hele afgøres ved domstolene.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Jeff Parker: 'Suite for Max Brown' (International Anthem-album/Ude 24. januar)
2.Hanne Boel: 'Between Dark & Daylight' (Stunt-album/Ude 24. januar)
3.Pet Shop Boys: 'Hotspot' (x2-album/Ude 24. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.American Football: 'Year One Demos' (Polyvinyl-ep/Ude nu)
2.Sondre Lerche: 'Britney' (PLZ-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere