Garfunkel: Lennon tæt på Beatles igen

John Lennon spurgte Art Garfunkel om råd i sine overvejelser, om han skulle arbejde med Paul McCartney igen

John Lennon bad Art Garfunkel om råd. (Foto: All Over)
John Lennon bad Art Garfunkel om råd. (Foto: All Over)

I en ny film om The Beatles fortæller Art Garfunkel - fra Simon & Garfunkel - at John Lennon en gang i midten af 70'erne henvendte sig og bad om gode råd i forbindelse med en foreslået genforening af Liverpool-legenderne.

På det tidspunkt havde Paul Simon og Art Garfunkel begravet stridsøksen og havde gennemført en række koncerter, og Lennon mente åbenbart, at han kunne bruge Garfunkels erfaringer i den sammenhæng i sine overvejelser, om han skulle genoptage samarbejdet med Paul McCartney og de andre Beatler.

Samtalen fandt sted i soveværelset i Dakota-bygningen, hvor Lennon boede med Yoko Ono, og Garfunkel mindes situationen på denne måde.

Den store John Lennon
- Helt åbent sagde han til mig, 'Artie, du arbejdede for nylig med din Paul... Jeg modtager opkald om, at min Paul ønsker at arbejde med mig igen, og jeg overvejer det. Hvordan gik det med dit arbejde med Paul?'.

- Han tog mål af sin situation - den store John Lennon og Paul McCartney - ved at sammenligne den med min og Paul Simons for ligesom at overbevise mig om, at vi som kolleger stod på lige fod, fortæller Art Garfunkel.

Han siger, at han forlod mødet overbevist om, at The Beatles ville blive gendannet, men det skete som bekendt aldrig.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Jeff Parker: 'Suite for Max Brown' (International Anthem-album/Ude 24. januar)
2.Hanne Boel: 'Between Dark & Daylight' (Stunt-album/Ude 24. januar)
3.Pet Shop Boys: 'Hotspot' (x2-album/Ude 24. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.American Football: 'Year One Demos' (Polyvinyl-ep/Ude nu)
2.Sondre Lerche: 'Britney' (PLZ-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere