100 på hospitalet efter Take That-druk

Det går vildt for sig, når Take That spiller op til dans. Om en måned går det løs i Parken i København - tæt på Rigshospitalet

Robbie Williams kan godt selv bunde et par fadbamser, men hans fans er tilsyneladende endnu tørstigere. (Foto: AP)
Robbie Williams kan godt selv bunde et par fadbamser, men hans fans er tilsyneladende endnu tørstigere. (Foto: AP)

LÆS OGSÅ: TAKE THAT SAD FAST I ROBOT

100 Take That fans måtte en tur på hospitalet efter Take Thats koncerter i Manchester.

65 kvinder blev af koncertvagterne sendt en tur på hospitalet på grund af drukrelaterede problemer - eksempelvis alkoholforgiftning.

35 mænd kunne heller ikke styre deres alkoholindtag og blev venligt men bestemt bedt om at forlade 'City Of Manchester Stadium'.

22 tilfælde af kriminalitet holdt politiet beskæftiget. Heriblandt tre overfald, et enkelt sex-overgreb og en hel stribe tyverier.

- Jeg har arbejdet under en masse forskellige koncerter, men fuldskaben ved disse koncerter var ufattelig. Nogle kvinder faldt simpelthen sammen på deres pladser ude af stand til at bevæge sig. Det var meget værre end til en fodboldkamp, siger en vagt fra 'City Of Manchester Stadium' ifølge musiknyhedssitet NME.com

LÆS OGSÅ: PLATTENSLAGERNE TAKE THAT

De mange uheldige Take That-fans blev behandlet på Manchester Royal Infirmary, og et stort antal af de berusede gæster måtte have hjælp i forbindelse med forstuvede eller brækkede ankler. Desuden blev flere behandlet for decideret alkoholforgiftning.

Take That fortsætter deres Progress-turné 30. juni på Wembley Arena i London.

Den 15. og 16. juli spiller de britiske popdrenge i Parken i København, der heldigvis ligger tæt på Rigshospitalet.

LÆS OGSÅ: TAKE THAT BEDRE END FRYGTET


LÆS OGSÅ: HER ER DIN MUSIKSOMMER

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Terry Allen and The Panhandle Mystery Band: 'Just Like Moby Dick' (Paradise of Bachelors-album/Ude 24. januar)
2.Hanne Boel: 'Between Dark & Daylight' (Stunt-album/Ude 24. januar)
3.Pet Shop Boys: 'Hotspot' (x2-album/Ude 24. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.American Football: 'Year One Demos' (Polyvinyl-ep/Ude nu)
2.Sondre Lerche: 'Britney' (PLZ-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere