Superfan om nyt Madonna-album: Det bliver stort

Danmarks største Madonna-fan spår, at pop-dronningen vender tilbage til sin gamle stil på det kommende album

I alt har Pernille tre tatoveringer med Madonna , bl. a. denne på underarmen. (Foto: Bjørn Stig Hansen)
I alt har Pernille tre tatoveringer med Madonna , bl. a. denne på underarmen. (Foto: Bjørn Stig Hansen)

Nyheden om popdronningens kommende album er sød musik i ørene på 32-årige Pernille Wass, der må kandidere til titlen som Danmarks største Madonna -fan.

- Jeg er overbevist om, at det bliver et fantastisk album. Lige nu er Madonna - med egne ord - ude og samle det stærkeste hold af super-producere til at lave den kommende plade. Jeg tror, at det bliver et dance-album, lyder buddet fra Pernille, der er forlagsleder på People's Press JR. og har været Madonna fan, siden hun som femårig fik sin første plade med popstjernen.

Læs også: Madonna indspiller nyt album

- Hun har udtalt, at hun har lyst til at lave noget musik man kan bevæge sig til, danse til og svede til. Så jeg tror, at hun vender tilbage til den stil, som hun kørte på forrige album, ' Confessions on a Dance Floor'. Og det er den helt rigtige vej, hvis det står til Pernille.

- Den lyd er også meget mere hende end sidste udspil, ' Hard Candy' som jeg var lidt skuffet over til at starte med. Det hjalp dog at tage ud og høre hende spille numrene live en hel masse gange, siger Pernille.

Tre tatoveringer
Hendes lidenskab for den 52-årige verdensstjerne er legemliggjort i tre Madonnatatoveringer, og hun har fulgt hende til koncerter i det meste af Europa.

På det sidste har Pernille og andre Madonna -fans dog måttet se yngre kræfter som Lady Gaga forsøge at møve sig ind på idolets enemærker og stjæle noget af opmærksomheden.

- Jeg tror også, det er derfor, at hun samler de stærkeste kræfter til at producere den kommende plade, for ingen skal sammenligne hende med Lady Gaga. Jeg mener heller ikke, at man kan sammenligne dem som ikoner.

Madonna har været på banen i snart 30 år, mens Gaga endnu ikke har bevist, at hun er holdbar på den lange bane, vurderer Pernille Wass.

Har en unik evne
Pernille er også leveringsdygtig i et bud på, hvorfor det er lykkedes Madonna at holde sig på toppen af poppen lige siden debuten i 1983: - Hun har en unik evne til at forny sig, og så har hun en evne til at tale til alle mennesker.

Der er ikke to menneskers opfattelse af Madonna , der er ens. Hun er som et lærred, som man selv kan kyle sine meninger op på. Min Madonna er en helt anden end den Madonna , som en person på 45 år eller en på 14 år kan lide.

- Det er, fordi der er så mange forskellige ting, som man kan hive ud af hendes katalog - numre man synes er fede, eller stilarter man synes er sjove, forklarer Pernille Wass, der håber, at den 53-årige verdensstjerne indstiller karrieren, mens hun stadig er rask og rørig.

- Jeg tror, at hun stopper i tide. Det håber jeg virkelig. Der er ikke noget værre end stjerner, der bliver ved for længe. Madonna har også selv indikeret, at hun stopper karrieren, når hun ikke længere kan tage på tour, fortæller den store Madonna -fan, der allerede ser frem til at opleve fænomenet på klos hold igen: - Nu kommer der et nyt album, og så kommer der også en tour, lyder den bestemte spådom.

1 af 3 På foden har Pernille fået tatoveret popdronningens navn. (Foto: Bjørn Stig Hansen).
2 af 3 Popdronningen har hygget sig med unge kærester, siden hun blev skilt fra den engelske filmskaber Guy Ritchie -her er hun med Jesus Luz. (FOTO: AP)
3 af 3 I alt har Pernille tre tatoveringer med Madonna , bl. a. denne på underarmen. (Foto: Bjørn Stig Hansen)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.PK Keränen: 'Serobi Songs' (Playground-album/Ude 31. januar)
2.Jonathan Wilson: 'Dixie Blur' (Bella Union-album/Ude 6. marts)
3.Jackie Lynn: 'Jacqueline' (Drag City-album/Ude 10. april)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.American Football: 'Year One Demos' (Polyvinyl-ep/Ude nu)
2.Sondre Lerche: 'Britney' (PLZ-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere