Vi er de nye ABBA

De amerikanske søstre i The Pierces ser endelig ud til at få et gennembrud

The Pierces består af søstrene Allison (tv) og Catherine. (Polfoto)
The Pierces består af søstrene Allison (tv) og Catherine. (Polfoto)

– Vi er de nye ABBA, siger søstrene Allison og Catherine Pierce, der sammen udgør foretagendet The Pierces, som efter et langt tilløb endelig ser ud til at slå få et egentlig gennembrud.

Søstrenes fjerde album, ’You & I’, er – skønt de er amerikanere – gået Top 5 i England og betyder dermed et endegyldigt farvel til de mange slidsomme år, hvor de ikke følte, de kom nogen vegne.

– Vi har fundet ud af i hvilken musikalsk retning, vi ønsker at gå, siger Allison, der er den mørkhårede, mens hendes blondine-søster med Brigitte Bardot-trækkene kalder pladen et ’magisk samarbejde’ med Coldplay-bassisten Guy Berryman, der har produceret.

Ved at give op
Med den længe ventede succes indenfor rækkevidde er humøret steget betragteligt hos de to musikalske søstre, der har været ved at opgive ævred flere gange undervejs i karrieren, der foreløbig har strakt sig over 10 år.

Et nummer, ’Secret’, fra det tredje album, ’Thirteen Tales of Love and Revenge’, blev spillet i et populært amerikansk tv-show. Alligevel skete der intet. Heller ikke en romance mellem Catherine og The Strokes-guitaristen Albert Hammond Jr., skabte tilstrækkelig nysgerrighed omkring The Pierces, og så var de altså ved at give op.

– Det var surt. At lægge al den kærlighed i at lave et album, promovere det og så se det fise ud. Det slog os ud, siger Allison.

Reddet af søster
Men Guy Berryman fik dem på andre tanker. Han havde netop startet et nyt produktionsselskab med produceren Rik Simpson, og i løbet af ni måneder indspillede de ’You & I’, der ser ud til at slå an for alvor.

Søstrene stammer fra Birmingham, Alabama, og havde lidt af en hippie-opvækst hos nogle forældre, der var kunstnerisk anlagte og flyttede meget omkring.

– Selv nu kan jeg ikke lide at bo det samme sted for længe. På 10 år er jeg flyttet 12 gange i New York, bare for fornøjelsen ved at have en ny lejlighed, siger Catherine.

Ballet var egentlig deres første interesse, og på et tidspunkt lod Allison sig optage i en kristen ballet-trup i Jackson, Mississippi, som med hendes egne ord, var ’en smule kult-agtig’.

Den oplevelse reddede søsteren hende fra.

– Jeg kørte bare derned og sagde, ’stop med at være skør, vi starter et band’, siger Catherine.

– Ja, og i samme øjeblik indså jeg, at det var slut med ballet, griner Allison.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.PK Keränen: 'Serobi Songs' (Playground-album/Ude 31. januar)
2.Jonathan Wilson: 'Dixie Blur' (Bella Union-album/Ude 6. marts)
3.Jackie Lynn: 'Jacqueline' (Drag City-album/Ude 10. april)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.American Football: 'Year One Demos' (Polyvinyl-ep/Ude nu)
2.Sondre Lerche: 'Britney' (PLZ-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere