På den amerikanske version af Google-søgemaskinen kan man i dag fordrive tiden med endnu et af søgegigantens legesyge logoer, som de udvikler til specielle mærkedage.
Tidligere har Google haft enorm succes med et interaktivt logo, der lod brugerne spille Pac Man, men i går og i dag er det musikken og den berømte Gibson Les Paul-guitarbygger, der hyldes.
Til anledningen har de opfindsomme nørder hos Google lavet et guitar-logo, som man kan spille på enten ved at bevæge musens cursor over strengene eller ved at trykke på tastekombinationer på tasteturet.
Les Pauls fødselsdag var i går, og logoet var egentlig kun tiltænkt en enkelt dags tilgængelighed, men på grund af den store succes er strengelegen blevet forlænget med en enkelt dag.
Google-logoet har desuden den fikse funktionalitet, at man kan optage sine spillerier. Det er muligt at optage op til 30 sekunder af sin guitar-kunst og herefter sende et link til venner og bekendte.
Prøv guitar-legen HER
En guide til, hvordan man spille melodier ved hjælp af Google-logoet kan findes HER
En fingernem Google-bruger har indspillet Beatles-sangen 'Here Comes The Sun'. Hør resulatet HER
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.