Gwen Stefani vil tilbage i No Doubt

Sangerinden med de røde læber dropper solokarrieren til fordel for tjansen som forsanger i rockbandet No Doubt

Gwen Stefani varsler nyt samarbejde med No Doubt. (Foto: AP)
Gwen Stefani varsler nyt samarbejde med No Doubt. (Foto: AP)

Hun var 'Just A Girl' i rockbandet No Doubt, men det drømmer Gwen Stefani sig nu tilbage til.

Sangerinden er overbevist om, at hendes dage som solostjerne er overstået. Hun fortæller, at perioden væk fra bandet No Doubt blot var et øjeblik i tiden, som blev ved lidt for længe.

Rocksangerinden tog en pause fra sine pligter som frontkvinde i 'Don't Speak'-hitmagerne i 2004 for at udgive sit debutalbum som soloartist, 'Love. Angel. Music. Baby.', som blev fulgt op af 'Sweet Escape' i 2006.

- Det var et øjeblik i tiden. Det fortsatte lidt længere, end nogen af os havde troet, fordi det var inspirerende, og man bliver nødt til at følge med, hvor end man er på det tidspunkt i sit liv. Alt udarter sig, som det skal, siger Gwen Stefani til Entertainment Weekly.

Sangerinden fortæller også, at et nyt No Doubt-album vil tage nogen tid, da alle hendes bandkolleger har travlt for tiden. Dog er hun fast besluttet på ikke at udgive flere sange uden for bandet.

Vi kan altså muligvis se frem til et nyt album fra No Doubt, der senere på ugen vil afsløre deres planer for den kommende tid.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Jeff Parker: 'Suite for Max Brown' (International Anthem-album/Ude 24. januar)
2.Jonathan Wilson: 'Dixie Blur' (Bella Union-album/Ude 6. marts)
3.Jackie Lynn: 'Jacqueline' (Drag City-album/Ude 10. april)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.American Football: 'Year One Demos' (Polyvinyl-ep/Ude nu)
2.Sondre Lerche: 'Britney' (PLZ-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere