Det hører til sjældenhederne, at et band, der havde sin storhedstid i 1970'erne, bliver sagsøgt fire årtier senere.
Men det er ikke desto mindre tilfældet for Led Zeppelin, der med nummeret 'Dazed and Confused' fra bandets debutalbum fra 1969, er genstand for en sag om ophavsret.
Det er folksangeren Jake Holmes, der nu vil slæbe Zeppelinernes legendariske guitarist, Jimmy Page, i retten.
Han hævder, at have rettighederne til sangen, som han indspillede to år tidligere end rockdrengene - altså allerede i 1967.
Døm selv om der er noget om snakken her på TMZ.
'Dazed and Confused' er i øvrigt også indspillet af Jimmy Pages tidligere gruppe, The Yardbirds, i et helt tredje arrangement.