Ingen Adnan-sang på Britneys album

Rygter siger, at Britneys kommende album indeholder en hyldest til hendes paparazzi-kæreste Adnan Ghalib. Men det afviser sangskriveren

Britney og Adnan datede i en kort periode i de dage, hvor Britney for alvor var i opløsning. (Foto: All Over Press)
Britney og Adnan datede i en kort periode i de dage, hvor Britney for alvor var i opløsning. (Foto: All Over Press)

Der er ingen ode til Britney Spears' paparazzi-kæreste Adnan Ghalib på hendes kommende album Circus.

Rygterne ville ellers vide, at sangen 'Mmm Papi' var en slags hyldest til Adnan: En historie, der opstod, fordi sangskriveren Nicole Morier blev citeret for at sige, at sangen 'handler om en, som I nok kan gætte, hvem er' til sladdermagasinet Us Weekly.

I Us-weeklys artikel tilføjede en kilde, at det var Adnan Ghalib, der blev hentydet til. Men det nægter Morier pure - hun er blevet fejlcitere, siger hun.

- Jeg har aldrig sagt det til Us Weekly! Sangen handler overhovedet ikke om Adnan og i al den tid jeg arbejdede sammen med hende (Britney, red.) i løbet af foråret og sommeren, så jeg ikke en eneste gang noget til den fyr, siger Nicole Morier til kendis-bloggeren Perez Hilton.

- Vi skrev udelukkende sangen for sjov. Mmm Papi-delen opstod fra 'Mmm Papa Luv U', og jeg fandt på det, fordi det var sådan et sjovt, tempofyldt nummer og vi gerne ville lave noget skørt, siger Morier.

Hun beder pressen og Hiltons læsere om at være 'flinke' ved Britney Spears:

- Hun var åh så sød og professionel at arbejde sammen med, og jeg tror virkelig at hun har fået styr på sit liv, siger Nicole Morier.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.D-A-D: 'A Prayer for the Loud' (Mermaid-album/Ude 31. maj)
2.Black Mountain: 'Destroyer' (Jagjaguwar-album/Ude 24. maj)
3.Buddy & Julie Miller: 'Breakdown On 20th Ave. South' (New West-album/Ude 21. juni)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Tue Track: 'It Crawled Outta My Hand, Honest!' (72 Voksenmusk-ep/Ude nu)
2.Drugdealer: 'Raw Honey' (Kemado-album/Ude nu)
3.The Tallest Man On Earth: 'I Love You. It's a Fever Dream' (Birds-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere