Bee Gees-stjerne vågner fra koma

Sangeren Robin Gibb kommunikerer igen med sin nærmeste familie fra hospitalsengen i London

Robin Gibb kan nikke med hovedet og kommunikerer i det små med sin nærmeste familie. (Foto: All Over Press)
Robin Gibb kan nikke med hovedet og kommunikerer i det små med sin nærmeste familie. (Foto: All Over Press)

Den verdensberømte britiske sanger Robin Gibb, som var en del af bandet Bee Gees, er vågnet fra sin komatilstand. Det oplyser en talsmand for popmusikeren.

LÆS OGSÅ:

Se også: Robin Gibb stadig i koma på hospitalet

Ifølge talsmanden har Gibbs kommunikeret med flere familiemedlemmer, som har været ved stjernens hospitalseng de seneste dage.

Den 62-årige sanger, som har kæmpet med en kræftsygdom i tyktarmen og leveren, blev for lidt over en uge siden indlagt på et hospital i London med en slem lungebetændelse. Herefter gik sangeren i koma.

LÆS OGSÅ:

Se også: Robin Gibb dødssyg af lungebetændelse

Har sunget for Robin
De seneste døgn har familien forsøgt flere metoder for at få kontakt til Gibbs. Hans tre børn har for eksempel spillet musik ved hospitalsengen, og broderen Barry Gibb, som også var sanger i Bee Gees, har sunget sange.

Sidste år måtte Robin Gibb aflyse en koncert i Danmark, fordi han var blevet syg. Først troede man, at det var en betændelsestilstand i tyktarmen, men undersøgelser viste, at Bee Gees-stjernen led af kræft.

Det kostede Robin Gibb et år med hospitalsophold, kemobehandlinger og en krop, der så mere og mere syg og afkræftet ud.

Fans var overordentlige bekymrede, og der svirrede rygter om, at den populære sanger ikke ville klare skærene.

Rask
Men i februar fortalte Gibb så, at han havde fået den bedst tænkelige besked af lægerne: At de mirakuløst havde fjernet al kræften.

Den melding holdt dog ikke længe: Allerede måneden efter måtte han atter gennemgå operationer.

Gibb dannede Bee Gees i Australien sammen med sine brødre Barry og Maurice og udsendte deres første plade tilbage i 1963.

Blandt bandet største hits hører 'How Deep Is Your Love', 'Stayin' Alive' og 'Night Fever'. Brødrene har solgt mere end 200 millioner plader i deres karriere.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere