Sådan har Adele det efter operationen

Adele har fået foretaget en vellykket operation på stemmebåndet, så nu kan hun snart vende tilbage til scenen

Adele forventer at blive 100 procent rask. (Foto: Mogens Flindt)
Adele forventer at blive 100 procent rask. (Foto: Mogens Flindt)

LÆS OGSÅ: Adele afviser rygter om kræft

Når man lever af sin stemme, er det ret katastrofalt, hvis den lige pludselig ikke virker længere. Det har været situationen for den engelske sangerinde Adele, der siden september har kæmpet med en godartet polyp på sit stemmebånd.

Det har betydet, at 'Rolling in the Deep'-sangerinden måtte aflyse sin turné, selvom hun havde flere udsolgte koncerter foran sig i både USA og England.

Men nu har hun gennemgået en operation på stemmebåndet, og en talsmand fra Massachusetts General Hospital, hvor hun blev opereret, udtaler, at operationen er vellykket, og at den engelske sangerinde højst sandsynligt vil komme sig fuldstændig.

Tvunget til pause
Hovedpersonen selv har ikke udtalt sig efter operationen, men i oktober meddelte Adele på sin officielle hjemmeside, at hun var meget ked af, at hun har været tvunget til at aflyse sin turné og holde en lang pause med syngeriet.

- Sang er bogstavelig talt mit liv. Det er min hobby, min kærlighed, min frihed og mit job. Jeg har absolut intet andet valg end at blive rask hurtigst muligt, ellers risikerer jeg at ødelægge min stemme for evigt.

Lægen, der stod for operationen, udtaler ifølge E! Online, at den 23-årige sangerinde bliver så god som ny, når hun er kommet sig.

0 kommentarer
Vis kommentarer