Prince: Sjovt i de islamiske lande

Engang sang han om '23 stillinger ved et en gangs-knald', nu hylder han begrænsningerne i islam

Prince har dæmpet sit fest-gen betragteligt med årene. (AP Photo)
Prince har dæmpet sit fest-gen betragteligt med årene. (AP Photo)

Engang var han kendt som en uforbederlig skørtejæger med et fest-gen ud over det sædvanlige.

Han sang om '23 stillinger ved et en gangs-knald', og moralens vogter i Amerika, Tipper Gore, tidl. vicepræsident Al Gore's eks-kone, dannede Parensts Music Resource Center til at holde øje med frækt sprog i popmusikken, da hun hørte sin datter spille hans 'Darling Nikki'.

Men nu er 53-årige Prince knapt så vild længere. Faktisk hylder han de islamiske lande for deres religion, der forbyder løsslupne fornøjelser hos dets borgere.

Lykkeligt folk

- Det er sjovt at være i de islamiske lande, og det er godt at vide, at der kun findes en religion. Der er orden. Du bærer burga. Folk er lykkelige ved det, siger han i et interview med Guardian Film&Music.

På et spørgsmål om skæbnen for dem, der er ulykkelige over ikke at have noget at vælge imellem, lyder det fra pop-prinsen:

- Der er altid folk, der er ulykkelige over et eller andet. Der er en mørk side ved alting.

Prince er for tiden i England, men ikke for at optræde på weekens Glastenbury Festival, hvilket der ellers har været rygter om. Han siger, at arrangørerne med vilje har sendt rygtet i omløb for at øge billetsalget, og det er sur over.

- Jeg har aldrig talt med nogen om den koncert, siger han.

0 kommentarer
Vis kommentarer