Springsteen i dyb sorg

Saxofonisten fra E Street Band er død. Han spillede side om side med 'bossen' i næsten 40 år

Clarence er blevet kaldt stilskabende på grund af sin måde at blande blues, jazz og funk med rockmusik. (Foto: AP)
Clarence er blevet kaldt stilskabende på grund af sin måde at blande blues, jazz og funk med rockmusik. (Foto: AP)

69-årige Clarence Clemons, også kendt som 'Big Man', er død som følge af et alvorligt slagtilfælde i sit hjem i Florida. Det skriver CNN.com

Den dygtige saxofonist gennemgik sidste år to knæproteser og rygkirurgi. I et interview med Rolling Stone i februar, beskrev han sin sidste turné med bandet som 'det rene helvede' på grund af smerter.

- Tabet af ham er ubeskriveligt, og vi er beærede og taknemmelige over at have haft muligheden for at stå ved hans side i næsten 40 år, skriver Bruce Springsteen på sin hjemmeside.

Kærligheden lever videre
Og Springsteen lægger ikke skjul på, at det er meget mere end blot et bandmedlem, han nu har mistet.

- Han var min bedste ven og min trofaste samarbejdspartner, og med Clarence ved min side var mit band og jeg i stand til at fortælle en historie, der stak meget dybere end blot vores musik. Hans liv, hans minde og hans kærlighed vil leve videre i vores band, skriver Bruce Springsteen.

En eftertragtet mand
Clarence Clemons har været med i E Street Band i næsten fire årtier, hvor han har været med til at definere lyden på klassikere som 'Born to Run' og 'Thunder Road'.

Senest har Clemons arbejdet sammen med Lady Gaga på hendes 'Born This Way' album og spillet sax på singlerne 'The Edge of Glory' og 'Hair'.

1 af 2 Bruce og Clarence side om side. (Foto: AP)
2 af 2 Clarence er blevet kaldt stilskabende på grund af sin måde at blande blues, jazz og funk med rockmusik. (Foto: AP)
0 kommentarer
Vis kommentarer