Fansene svigter Christina Aguilera

Sangerinden Christina Aguilera måtte aflyse en koncertturné på grund af manglende billetsalg.

Christina Aguilera svigtes af sine fans og har måtte aflyse 20 koncerter. (Foto: AP).
Christina Aguilera svigtes af sine fans og har måtte aflyse 20 koncerter. (Foto: AP).

Hun var en stjerne allerede som 12-årig og har siden solgt mere en 30 millioner albums på verdensplan og vundet fire af de prestigefyldte Grammy-statuetter.

Men for den 30-årige sangerinde Christina Aguilera har livet som stjerne ikke været én lang optur.

Sidste sommer måtte sangerinden nemlig aflyse 20 koncerter, fordi hun simpelthen ikke kunne få solgt billetter nok.

Det skriver W Magazine.

Episoden med de svigtende fans kom ovenpå udgivelsen af Aguileras seneste album 'Bionic', som blev sablet ned af musikanmelderne.

Undergravede stemmen
Albummet blandede hip hop-beats med disco- og technorytmer og undergravede ifølge anmelderne sangerindens største styrke - hendes velkendte, kraftfulde stemme.

De trofaste fans var heller ikke imponerede over sangerindens nye identitet, og nye fans udeblev.

Samtidig gik der rygter om, at hendes pladeselskab var klar til at smide hende på porten, og generelt var 2010 ikke Christina Aguileras år.

Kort efter den aflyste koncertturné blev 30-årige Aguilera skilt fra musikproducenten Jordan Bratman, og senere blev hun arresteret med sin nye kæreste, fordi hun var for beruset.

Jeg er et offer
- Jeg tror, jeg har været et offer for berømmelsen, siger Aguilera til W Magazine om den hårde tid.

Ud over skilsmisse, mødet med lovens lange arm og den musikalske nedtur formåede Christina Aguilera desuden at synge forkert i den amerikanske nationalhymne under Superbowl, hvilket mødte stor kritik fra de stærkt nationalistiske amerikanere.

0 kommentarer
Vis kommentarer