Lady Gaga-fans amok på Amazon

Popfænomenets nye album 'Born This Way' til salg på nettet for en tiendedel af butiksprisen

Lady Gagas nye album blev solgt som et slagtilbud på Cloud Drive. (Foto: AP)
Lady Gagas nye album blev solgt som et slagtilbud på Cloud Drive. (Foto: AP)

Fans af den amerikanske popsanger Lady Gaga var mandag ved at få Amazon.coms nye musiktjeneste til at bryde sammen i bestræbelserne på at købe hendes nye album 'Born This Way' for kun 99 cent (5,10 kroner).

Den massive interesse skyldes, at tilbuddet om at sikre sig albummet til en tiendedel af butiksprisen kun gjaldt mandag.

- Hvis du bestiller i dag, så får du hele @ladygaga albummet for 0,99 dollar, skrev Amazon og tilføjede 'tak for din tålmodighed'. Og med god grund. Interessen var så voldsom, at Amazons musiktjeneste, Cloud Drive, havde svært ved at følge med..

Læs også: Lady Gagas nye album er lækket

Online harddisk
Apple ventes snart at lancere en lignende service, der skal komplementere selskabets succesfulde iTunes-forretning, hvor der også kan købes musik.

Ifølge nyhedsbureauet AFP er slagtilbuddet på Lady Gagas nye musik et forsøg fra Cloud Drive på at befæste sin position på markedet, inden Apple kommer med en tilsvarende tjeneste.

Amazon lancerede i slutningen af marts Cloud Drive, som giver kunderne mulighed for at lagre musik på Cloud Drives computere, og høre den på hvilken som helst afspiller, der har forbindelse til internettet.

Læs også: Lady Gaga i kejserindens nye klæder

Fem dage før
'Born This Way' fandt allerede onsdag i sidste uge vej til internettet, fem dage før den officielle udgivelsesdag 23. maj.

Alle fjorten numre fra albummet blev oprindeligt streamet i Europa på en særlig hjemmeside til læserne af den London-baserede gratisavis Metro, hvor Lady Gaga var gæsteredaktør forrige mandag.

Det skete som del af den omfattende promovering af det kommende album.

Læs også: Gaga: Brød mig ikke om sex

Tidlig anmeldelse
Numrene blev også sendt ud onsdag til særlige abonnenter af musikstreamings-hjemmesiden Spotify i Sverige, Norge, Spanien, Holland og Finland.

Men derfra bredte det sig hurtigt, og det gav alverdens brugere og anmeldere en tidlig mulighed for at høre albummet fra New York-kunstneren.

0 kommentarer
Vis kommentarer