'Borat' perfekt som Freddie Mercury

Queen-guitaristen Brian May er lykkelig over, at Sacha Baren Cohen skal spille Freddie Mercury

Sacha Baron Cohen - bedre kendt som Borat eller Bruno - skal spille Freddie Mercury i ny film. (Foto: AP)
Sacha Baron Cohen - bedre kendt som Borat eller Bruno - skal spille Freddie Mercury i ny film. (Foto: AP)

Manden bag karakterer som Ali G., Bruno og Borat, den britiske skuespiller Sacha Baron Cohen, er det helt perfekte valg til rollen som Queens legendariske forsanger, Freddie Mercury, i den kommende film om netop Queen.

I hvert fald i Queen-guitaristen Brian Mays øjne.

- Sacha virker helt perfekt. Hvis det ikke havde været fordi, han havde presset os så meget, så ville vi ikke være, hvor vi er. Han er utrolig passioneret i forhold til at spille Freddie og har sagt i årevis, at han ville gøre det, siger May til til den britiske avis Daily Record.

Meget entusiastiske
De tilbageværende Queen-medlemmer, der ud over Brian May også tæller trommeslager Roger Taylor og bassisten John Deacon, har siden Freddie Mercurys tidlige død i 1991 været ekstremt tilbageholdende i forhold til at fortælle bandets historie. Men nu hvor 'Borat' har meldt sig på banen, er blevet det altså anderledes.

- Vi har nægtet at lave denne her film i rigtig lang tid, men nu, hvor vi har fundet de rigtige mennesker, har vi sagt god for de og er meget entusiastiske i forhold til det, siger han og fortsætter:

- Men samtidig er Freddies eftermæle utrolig dyrebart, og det er vores ansvar ikke at ødelægge det. Det handler mere om ham, end det handler om os.