Afdød popkonge kun overgået af 19-årig

Michael Jackson fortsætter efter sin død med at skrive historie. Ved American Music Awards kunne kun den 19-årige Taylor Swift overgå popkongens fire priser

Det er en ubeskrivelig ære at blive nævnt sammen med Michael Jackson, sagde Taylor Swift. (Foto: AP)
Det er en ubeskrivelig ære at blive nævnt sammen med Michael Jackson, sagde Taylor Swift. (Foto: AP)

2009 har med Michaels død været et hårdt år for Jackson-familien. Men søndag aften udviklede sig til en glædelig forestilling for kongen af pop og hans efterladte, da han vandt fire priser ved det prestigefyldte show American Music Awards i Los Angeles.

Ganske symbolsk var det lillesøster Janet, der sparkede festlighederne i gang med en sceneoptræden, der bød på en vifte af den 43-årige sangerindes største hits.

Jermaine Jackson modtog derefter på sin brors vegne priserne for bedste mandlige kunstner i pop/rock- og soul/R'n'B-kategorierne samt for bedste album i begge kategorier for greatest hits-albummet 'Number Ones' fra 2003.

- Michaels budskab vil leve for evigt. Han så det gode i alle, og han ville have alle til at gøre godt. Han startede altid med kærlighed, sagde Jermaine Jackson iført en af sin afdøde brors effekter, en skinnende hvid handske.

Aftenens største triumfator blev dog den blot 19-årige sangerinde Taylor Swift, der skovlede hele fem priser ind - deriblandt hovedprisen som årets kunstner. Og det var noget så uamerikansk som ydmyghed, der prægede en overvældet Swift, da hun holdt sin takketale via satellit fra London, hvor hun mandag giver koncert.

- Bare det at blive nævnt i en kategori sammen med Michael Jackson, som vi vil savne og elske for evigt, er en ubeskrivelig ære, sagde Taylor Swift.

At den unge sangerinde var beæret, er der ikke noget at sige til. De fem American Music Awards-priser gør nemlig Michael Jackson til den mest vindende kunstner i showets historie med 23 trofæer i alt.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Iggy Pop: 'Free' (Loma Vista-album/Ude 6. september)
2.!!!: 'Wallop' (Warp-album/Ude 30. august)
3.Giant Sand: 'Recounting the Ballads of Thin Line Men' (Fire-album/Ude 20. september)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Amason: 'Galaxy I' (Kobalt-album/Ude nu)
2.Pete Yorn: 'Caretakers' (Shelly-album/Ude nu)
3.Electric Youth: 'Memory Emotion' (Watts Arcade Inc.-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere