Metallica uden pladekontrakt

Med udgivelsen af deres seneste album 'Death Magnetic' er Metallica fri af deres pladeselskab. De overvejer nu at udgive næste album på nettet

- Nu er vi frie til at gøre hvad vi vil, siger Lars Ulrich om sig selv og kollegerne i Metallica. (Foto: AP)
- Nu er vi frie til at gøre hvad vi vil, siger Lars Ulrich om sig selv og kollegerne i Metallica. (Foto: AP)

Metallicas næste album bliver måske udgivet direkte på nettet i stedet for igennem et pladeselskabs traditionelle kanaler.

Med deres seneste album 'Death Magnetic' har Metallica nemlig opfyldt deres forpligtelser over for pladeselskabet Universal:

- Vi er fri af vores pladekontrakt. Vi har det element af fuldstændig frihed på vores næste plade, hvor vi kan gøre hvad som helst, vi har lyst til, siger bandets trommeslager Lars Ulrich i et interview i Rolling Stone.

Heriblandt forestiller dansk-amerikanske Ulrich sig, at pladen kunne udkomme som 'en internet-ting', måske inspireret af kollegerne i Radiohead, der udgav deres seneste album 'In Rainbows' på nettet.

Hvad end der sker, så kommer det ikke til at være i den nærmeste fremtid, forudser Metallica-trommeslageren.

- Jeg ville ikke holde vejret, mens jeg ventede på, at der kommer en ny Metallica-plade. Jeg er stadig ved at falde ned oven på hele oplevelsen omkring den sidste, men hvis vi spytter en ud hvert fjerde eller femte år, så er det da heller ikke dårligt, siger Lars Ulrich til Rolling Stone.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Chris Robinson Brotherhood: 'Servants of the Sun' (Silver Arrow-album/Ude 14. juni)
2.Halshug: 'Drøm' (Southern Lord-album/Ude 19. juli)
3.Ian Noe: 'Between the Country' (National Treasury-album/Ude 31. maj)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Tue Track: 'It Crawled Outta My Hand, Honest!' (72 Voksenmusik-ep/Ude nu)
2.Drugdealer: 'Raw Honey' (Kemado-album/Ude nu)
3.The Tallest Man On Earth: 'I Love You. It's a Fever Dream' (Birds-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere