Instruktør sagsøgt over julesang

Kult-instruktøren John Waters har fået en sag på halsen, fordi han uden at få lov har inkluderet sangen 'Santa Claus was a black man' på et opsamlingsalbum

John Waters - kult-instruktør og måske julesangstyv. (Foto: AP)
John Waters - kult-instruktør og måske julesangstyv. (Foto: AP)

Sangskriveren bag den lidet kendte juleklassiker 'Santa Claus was a black man', Grammy-vinder Theodore Vann, har lagt sag an imod kultinstruktøren John Waters:

Han beskylder Waters for uretmæssigt at have brugt sangen på sin juleplade 'A John Waters Christmas' fra 2006.

I sagsanlægget hævder Vann, at han endda udtrykkeligt havde forbudt Waters at bruge sangen, fordi han anså instruktøren for at være 'sær' og 'en fetichist', skriver TMZ.com.

Waters, der udover at eje et af Hollywoods særeste overskæg er instruktør bag kult-klassikere som 'Pink Flamingos' og 'Hairspray', føjede endda spot til skade, siger Vann, ved efterfølgende at kalde sangen en 'crackhoved-salme' og 'en jule-galningssang'.

For dem, som måske trækker lidt på smilebåndet, understreger Vanns advokat, at det overhovedet ikke er sjovt:

- Mr. Waters skal tvinges til at komme til Brooklyn og forklare for en jury, hvordan han stjal sangen. Du kan ikke bare stjæle nogens sang, fordi du har magt og penge, siger Kenneth Thompson til New York Daily News.

Waters' side har ikke kommenteret på sagen, så det er endnu uvist, om de stridende parter når at slutte fred inden jul..

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Clipping: 'There Existed an Addiction to Blood' (Sub Pop-album/Ude 18. oktober)
2.The Mavericks: 'Play the Hits' (Mono Mundo-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere