The White Album fylder 40

40 år: ’The White Album’ blev til under højlydte skænderier og elendig stemning - alligevel leverede The Beatles varen

De fire mænd bag legendariske album.
De fire mænd bag legendariske album.

På overfladen var alt stadig idyl, da verdens bedste og mest succesfulde pop/rock-band den 22. november 1968 udgav det dobbelt-album, der bare hed ’The Beatles’. I folkemunde er det dog næsten udelukkende kendt som ’The White Album’ på grund af det rene, hvide cover.

Den almindelige fan havde ingen anelse om dét, der ventede, efter de fire genier havde gennemgået en fem måneder lang indspilningsperiode i Abbey Road-studierne i London.

I bagklogskabens lys ved vi nu, at albummet var begyndelsen til enden for The Fab Four, selv om gruppen endnu halvandet års tid kunne opretholde facaden om det fornøjelige fællesskab, der de foregående fem år havde erobret verden.

Skrev sange i Indien
Albummet var det første siden det både musikalsk og visuelt farverige ’Sgt. Pepper’-mesterværk året forinden, der havde leveret lydsporet til hippiernes ’Summer of Love’.

Rockbands med mindre talent og selvtillid ville få dårlig mave ved tanken om at skulle opfølge en sådan milepæl i musikhistorien.

Det rørte dog ikke The Beatles. Mange af de 30 numre på pladen blev skrevet, mens de mediterede og var fjernt fra det cirkus, der normalt omgav dem.

– Vi bekymrede os aldrig om den foregående plade. Vi prøvede altid at lave den nye anderledes. Alt var alligevel anderledes. På få måneder forandrede vi os hele tiden på så mange måder, at der ikke var nogen chance for, at vi ville gentage os selv, som George Harrison forklarer i Anthology-bogen.

Og tingene blev da grebet helt anderledes an, da indspilningerne til ’The White Album’ begyndte den 30. maj med den langsomme udgave af John Lennons ’Revolution’.

Live i studiet
Væk var hippieklunset og de indiske gevandter fra Sgt. Pepper-perioden. Studie-trickene og de alternative instrumenter var fortid, og i stedet blev der præsenteret musik, der stort set kunne leveres af en traditionel rockbesætning.

– Der var mange numre, vi bare spillede live i studiet. Der var også megen individuel musik. Jeg husker, vi havde tre studier kørende samtidig. Paul lavede overdubs i det ene, John regerede i et andet, og jeg indspillede nogle horn i det tredje, har George Harrison sagt.

Det lyder jo meget tilforladeligt, men dækker ikke hele sandheden. Der herskede nemlig en elendig stemning i studiet meget af tiden. Det tidligere humørfyldte samarbejde var blevet afløst af skænderier og dårlig arbejdsetik. Det fik Ringo Starr til abrupt at forlade orkestret, dødtræt af dels at blive belært om trommespil af Paul McCartney, dels at sidde i timevis og vente i studiet på, at de andre kom dryssende en efter en, når det passede dem.

– Jeg husker ikke nøjagtigt, hvorfor Ringo skred. Pludselig var han bare taget på ferie, sagde George Harrison.

Had mod Yoko
Men Ringo var ikke den eneste, der forlod festen. Også den anerkendte studietekniker Geoff Emerick, fik nok af det evindelige kævl og pakkede sammen.

Den dårlige stemning kan specielt tilskrives John Lennons forhold til kunstneren Yoko Ono. Han var fortryllet af hende og forlangte hende ved sin side konstant – selv når han var på toilettet.

Paul, George og Ringo hadede hendes tilstedeværelse og især hendes uvelkomne råd om musikken. Men hvad kunne de gøre? Lennon ville til enhver tid havde foretrukket hende frem for gruppen.

– Det skabte spændinger, at hun altid var der. Vi brød os ikke om fremmede i studiet, og det var Yoko. Vi prøvede at være cool og ikke sige noget, men vi snakkede om det bag ryggen på dem, siger Ringo.

– Ser man tilbage på det, er det nærmest grinagtigt. Men dengang var det os og vores karriere. Vi var The Beatles, intet mindre, og her var der den her pige. Det var, som om vi var hendes hoffolk, og det var flovt. ’The White Album’ var meget anspændt at lave, underdriver McCartney.

Perler på snor
Alligevel kom der musikalske perler ud af anstrengelserne. ’The White Album’ er Beatles’ mest varierede med smagsprøver inden for enhver musikalsk retning, der tænkes kan.

Indimellem blev der også tid til at lave ’Hey Jude’ – og den blev såmænd den bedst sælgende Beatles-single overhovedet.

Jo, the Fab Four havde stadig forhånden, men råddenskaben havde sat ind, og snart kunne det ikke skjules længere.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Pan American: 'A Son' (Kranky-album/Ude 8. november)
2.Underworld: 'Drift Series 1' (Caroline-album/Ude 1. november)
3.The Good Ones: 'Rwanda, You Should Be Loved' (Anti-album/Ude 8. november)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Big Thief: 'Two Hands' (4AD-album/Ude nu)
2.Trentemøller: 'Obverse' (In My Room-album/Ude nu)
3.Allah-Las: 'Lahs' (Mexican Summer-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere