LIVERPOOL (ekstrabladet.d): Med en forinkelsesmargin som kun meget store amerikanske stjerner og De Danske Statsbaner kan tillade sig, ankom den smukke Destinys Child-sangerinde Kelly Rowland til pressemødet i Liverpool, hvor hun som ambassadør for MTV Staying Alive-sagen, der kæmper mod aids, skulle vise en kort film og holde et par minutters oplæg.
Det blev dog en noget tung affære – ikke kun på grund af emnet – men også fordi et estimat på 90 procent af de fremmødte pressefolk aftenen forinden havde gæstet Hollywood-sladderkongen Perez Hiltons afterparty med optrædender af blandt andre Estelle, The Ting Tings og Kanye West.
Det gjorde dog ikke Kellys mindre vigtig og sammen med MTV-godfather Bill Roedy fortalte hun om den 10 år gamle sag, der er verdens største ungdomsfokuserede kampagne.
Kan ikke fordrage nåle
Selv om 27-årige Kelly befinder sig i en mindre udsat gruppe end kvinderne i Tanzania, Sydafrika og Kanye, hvor hun netop har aflagt besøg, så har hun også selv fået taget en hiv-test.
- Jeg var virkelig bange for at blive testet. Og jeg kan heller ikke fordrage nåle. Men det er nok meget almindeligt menneskeligt, sagde Kelly, der i parentes bemærket ikke havde noget at bekymre sig for.
Vil give noget tilbage
- Du skal kende din status. Så enkelt er det, understregede hun flere gange på tykt Atlanta-amerikansk.
Kelendria Trene Rowland er blevet en sand ildsjæl, og som hun siger: ’Man VIL involvere sig. Jeg vil give noget tilbage.
- Og nu har jeg lyst til at sige til alle, jeg møder: ’Yo, jeg har brug for din hjælp!.
Den succesfulde sangerinde skal se sin endnu mere succesfulde kollega, Beyoncé Knowles, optræde i aften til prisuddelingen. Men hun var ikke misundelig over, at det var den Destinys Child-veninden, der skulle op på scenen.
- Nej, jeg vil meget hellere sidde tilbagelænet og se på, grinede hun, før hun atter skulle begive sig ud i det Liverpool, hun beskrev som en eventyrbog.