Soundgarden elsker Danmark - og vores piger

Soundgarden er aktuelle med første studieudgivelse siden 1997. Og gruppen håber at få lov at spille i Danmark

Soundgarden har et specielt forhold til København og Roskilde Festival. (Foto: Universal Music)
Soundgarden har et specielt forhold til København og Roskilde Festival. (Foto: Universal Music)

Den amerikanske grungegruppe Soundgarden er genforenet efter en pause på 15 år. Og mandag udkommer 'King Animal', der bliver Seattlebandets sjette studiealbum.

Se også: Soundgarden er tilbage med tyngde

- Vores musikalske historie havde brug for noget pleje. Vi ville bringe musikken tilbage til publikummet. Vi ville minde verden om, at Soundgardens musik eksisterer, siger forsanger Chris Cornell til Ritzau.

Chris Cornell og bassist Ben Shepherd var i starten af oktober i Danmark for at promovere albummet. Og her udtrykte de en stor fascination af landet.

Elsker København
- Vi elsker at være her, siger Ben Shepherd, der først blev medlem af bandet i 1990.

- København var i mange år min favoritby. Jeg har et ret sentimentalt forhold til byen. Mit første show med Soundgarden var på Roskilde Festival, og vi boede i København.

- Der sad jeg og tænkte: Wauw, jeg er med i mit favoritband og er på turné i Europa.

Se også: Soundgarden genforenet

Også Chris Cornell er begejstret for Danmark.

- Her er 'good looking girls' og et meget vidende rockpublikum.

Engagerede fans
- De danske fans er anderledes, de er meget engageret. De lytter. De fanger bedre de mørkere sange. Nok på grund af det mørke klima. Den mørke musik er vel egentlig opstået på disse breddegrader, siger Chris Cornell.

Soundgarden satser på at slå smut forbi Danmark, når turnéen skydes i gang. Og Chris Cornell flirter med tanken om igen at stå på Orange Scene ved Roskilde Festivalen.

- Ja, måske Roskilde. Det er sjovt, at alle her vil gerne have, at vi spiller på Roskilde. Hjemme i USA tager rockfans afstand fra festivaler. Men her har I en slags stolthed og ejerfornemmelse omkring Roskilde. Det er ret sejt, siger sangeren.

Soundgarden har solgt 22,5 millioner eksemplarer af deres første fem udgivelser. Megasuccesen 'Superunknown' solgte alene ni millioner eksemplarer.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste Musik
Mest læste i Musik
Hent flere

Skamhører

Thomas Treo skamhører

1.Fu Manchu: 'Clone of the Universe' (At the Dojo-album/Ude 9. februar)
2.The James Hunter Six: 'Whatever It Takes' (Daptone-album/Ude 2. februar)
3.Joan As Police Woman: 'Damned Devotion' (PIAS-album/Ude 9. februar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Black Rebel Motorcycle Club: 'Wrong Creatures' (Vagrant-album/Ude nu)
2.Mac DeMarco: 'Another (Demo) One' (Captured Tracks-album/Ude nu)
3.Sidney Gish: 'No Dogs Allowed' (Self-released-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen