Springsteen hylder venstreorienteret sanger

Under koncert i Chile ærede rockveteranen ofrene for Pinochets regime - heriblandt folkemusikeren Victor Jara

Springsteen viser sin støtte til en for de fleste ukendt folkesanger. (Foto: Claus Bonnerup)
Springsteen viser sin støtte til en for de fleste ukendt folkesanger. (Foto: Claus Bonnerup)

I ugen, hvor det er 40 år siden, at diktatoren general Augusto Pinochet tog magten i Chile, hyldede den amerikanske rocklegende Bruce Springsteen folkemusikeren Victor Jara, der blev myrdet i de første dage efter militærets magtovertagelse.

- Hvis man som musiker har øje for politik, så er Victor Jara fortsat et storslået udtryk for det, sagde Springsteen på velklingende spansk, da han torsdag aften gav koncert i hovedstaden Santiago.

Det var Springsteens første optræden i landet.

- Det er en ære at være her, fortalte han tilhørerne.

Han berettede om, hvordan han i 1988 sammen med The E Street Band gav koncert i Mendoza i nabolandet Argentina, mens Pinochet stadig var ved magten i Chile.

Dræbt med 44 skud
Her mødte han en række folk, der havde savnede slægtninge i Chile, og de havde vist ham billeder af familiemedlemmerne.

- Det er et øjeblik, som har fæstnet sig i mig lige siden, sagde Springsteen.

Som en hyldest til Jara spillede han en af folkesangerens mest kendte sange, Manifesto.

Den venstreorienterede Jara blev i de første dage efter kuppet 11. september 1973 anholdt, torteret og dræbt med 44 skud.

Pinochet-regimet dræbte over 3000 mennesker og anholdt titusinder, der havde den mindste berøring med den chilenske venstrefløj.

Andre titusinder blev drevet i eksil.

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.The Black Keys: 'Let's Rock' (Easy Eye-album/Ude 28. juni)
2.Delbert McClinton and Self-Made Men + Dana: 'Tall, Dark, & Handsome' (Hot Shot-album/Ude 26. juli)
3.Buddy & Julie Miller: 'Breakdown on 20th Ave. South' (New West-album/Ude 21. juni)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Amason: 'Marry Me Just For Fun' (Ingrid-single/Ude nu)
2.Sonic Youth: 'Battery Park, NYC: July 4th 2008' (Matador-album/Ude nu)
3.Pip Blom: 'Boat' (Heavenly-album/Ude nu)
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere