Ikoner overvejer stop efter dødsfald

Legendariske Slayer tvivler på, om metalbandet har en fremtid efter Jeff Hannemans død

Tom Araya i spidsen for Slayer under en koncert i Rio de Janeiro i september. (Foto: Polfoto)
Tom Araya i spidsen for Slayer under en koncert i Rio de Janeiro i september. (Foto: Polfoto)

Slayer har larmet på legendarisk vis siden 1980’erne, men nu er der risiko for, at gruppen bliver helt stille.

Legendarisk metalguitarist død

Det stilskabende metalband tvivler nemlig på, om de kan fortsætte uden guitaristen og sangskriveren Jeff Hanneman, der døde i foråret.

Magasinet Classic Rock citerer Slayers frontmand Tom Araya for at være usikker på veteranernes fremtid. Sammen med det californiske orkesters eneste andet tilbageværende originale medlem, Kerry King, vil Tom Araya træffe en beslutning:

- Efter den her turné, så bliver Kerry og jeg nødt til at sætte os ned og snakke om, hvordan vi vil fortsætte. Hvis vi vil fortsætte.

Dødsfald ændrede alt
Jeff Hanneman døde af alkoholrelateret leversvigt i en alder af 49 i maj, men han havde haft orlov fra Slayer siden tidligt i 2011, efter han blev bidt af en edderkop og fik en sjælden infektion, der en overgang var så alvorlig, at der var fare for, at guitaristen skulle have amputeret armen.

- Hans død ændrede alt, udtaler Tom Araya.

- Ingen troede nogensinde, at Jeff ville gå bort. Jeg tænkte, at han ville få det bedre og komme tilbage med os på scenen, og vi havde snakket om at gå i studiet med ham igen.

- Da han døde, tænkte jeg, ’Hvorfor gør jeg det her nu?’. Det ændrede mit syn på nogle ting. En eller anden sagde, ’Det er fedt, at I har besluttet at fortsætte og turnere’, men de her turnéer var booket på forhånd.

Metalstjerne tæt på amputering

Gary Holt fra Exodus har udfyldt Jeff Hannemans plads i Slayer de senere år.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.