Rihanna kåret som ikon

Popprinsessen fik i aftes overrakt den helt nye pris 'Årets ikon' til American Music Awards

Det var en meget glad Rihanna, der udover at takke sin mor også takkede sine fans til American Music Awards. (Foto: AP)
Det var en meget glad Rihanna, der udover at takke sin mor også takkede sine fans til American Music Awards. (Foto: AP)

Det var en tydelig berørt Rihanna, der i aftes modtog 'Årets ikon' til musikprisuddelingen American Music Awards.

Det var sangerindens mor, Monica Braithwaite, der overrakte prisen til sin datter.

- Rihanna jeg er så stolt af dig i aften. Jeg ved, at det ikke altid har været nemt for dig med din karriere, men jeg beundrer dig for at være så stærk, så positiv og ikke mindst virkelig ydmyg og fokuseret, sagde mor-Rihanna, da hun stod på scenen med sin datter.

Se også: Brunstig Rihanna i vildrede

Og den 25-årige sangerinde tager åbenbart ikke sin succes for givet, fortalte moren.

- Det er fantastisk, hvordan du altid får det bedste ud af alle oplevelser. Jeg er så taknemlig for at være en del af dette historiske øjeblik, sagde Monica Braithwaite, inden hun overrakte prisen til Rihanna.



Det er første gang nogensinde, at prisen som 'Årets ikon' bliver uddelt. (Foto: AP)
Det er første gang nogensinde, at prisen som 'Årets ikon' bliver uddelt. (Foto: AP)


Men Rihannas mor har åbenbart ikke altid været lige positiv overfor datterens karriere, fortalte sangerinden, da hun fik prisen.

Se også: Rihanna: Tarvelig poptæve

- For omkring 20 år siden, startede jeg med at gøre dit liv til et helvede med min irriterende hæse 'mandestemme', som du kaldte det, sagde Rihanna, imens hun så kærligt på sin mor.

Hun fortalte derefter, at hun havde tigget og bedt sin mor om at lade hende droppe skolen og i stedet forfølge drømmen en musikkarriere.

- Jeg bad og tiggede, indtil hun endelig sagde ja. Og jeg takker dig for, at du sagde ja, da det var begyndelsen til alt det her, sagde Rihanna inden hun forlod scenen med sin mor.

Se også: Eminem: Rihanna er fantastisk

Rihanna fik udover 'Ikon prisen' også prisen for 'Bedste kvindelige soul/R&B artist'.

Også superstjernen Justin Timberlake måtte i går på scenen for at modtage en masse musikpriser blandt andet som 'Bedste mandlige rock/pop artist'. Han brugte dog i stedet sin takketale på at komplimentere Rihannas mor.

- Ej, hvor nuttet er Rihannas mor lige, grinede Timberlake fra scenen.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Bill Fay: 'Countless Branches' (Dead Oceans-album/Ude 17. januar)
2.The Black Lips: 'Sing in a World That’s Falling Apart' (Fire-album/Ude 24. januar)
3.Oscar Danielson: 'Det här kan bli året som jag faller' (Sif-album/Ude 17. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere