Beatle-søster på spanden økonomisk

George Harrisons 82-årige søster fik den månedlige 'pension' fjernet efter hans død

George Harrison efterlod en formue på 1,8 mia. kroner ved sin død. (Foto: Polfoto)
George Harrison efterlod en formue på 1,8 mia. kroner ved sin død. (Foto: Polfoto)

Mens Beatlen George Harrison efterlod sig en formue på små to milliarder kroner, da han døde af kræft i 2001, så lever hans 82-årige storesøster, Louise Harrison, en noget mere beskeden tilværelse i den lille amerikanske by Branson, Missouri.

I sin høje alder er hun stadig nødt til at arbejde for at få økonomien til at løbe rundt, og det gør hun ved at være manager for et Beatles kopi-band og fortælle historier til publikum om sin berømte bror og hans venner, John, Paul og Ringo, når bandet turnerer.

Indtil et år efter George Harrisons død modtog hun hver måned 2.000 dollars - ca. 12.000 kr. - fra hendes velstillede bror som en slags pension, men så blev pengene strøget af hans kone, Olivia, og søn, Dhani, som arvede det meste af formuen.

 

Ingen beklagelse
- Jeg beklager mig ikke og anklager ingen. Jeg er opdraget som en Harrison til at kunne klare mig selv. Men jeg er sikker på, at det var hans intention, at pengene gjaldt resten af mit liv.

- Han sagde, 'taget min økonomiske situation i betragtning, er der ingen verdens grund til, at min søster nogen sinde skal komme i nød'. Men jeg har intet imod ikke at bo på et slot. Hellere fattig end at være rig og hjerteløs.

Se også: Beatles-video til Buddy Holly-cover



Se også: The Beatles: Alle tiders boyband



Se også: McCartney og Ono begraver stridsøksen

- Jeg kæmper som enhver anden for at få begge ender til at mødes. Men jeg lever ikke på eksistensminimum. Jeg er ikke 'flad', men ejer det stykke jord mine to huse står på - og det er mere, end de fleste gør, siger Louise Harrison til Daily Mail.

Søsteren har levet i Amerika i mere end 50 år og fik to børn med sin første, skotske mand i slutningen af 50'erne - før verden blev ramt af Beatlemania. George Harrison var på besøg i 1963 og kunne gå upåagtet rundt i Bransons gader og spille med et lokalt band foran 150 tilhørere.

 

Genforenet på hospitalet
Det forandrede sig fem måneder senere. Beatles optrådte foran 73 millioner tv-seere i the Ed Sullivan Show. Så var det slut med at være anonym.

I en periode var George vred på sin søster. Han mente, hun udnyttede sin Beatles-forbindelse til at omdanne sit hjem til et 'bed & breakfast'-sted, som hun kaldte A Hard Days Night.

Men kort før George Harrisons død blev de genforenet, da hun besøgte ham på et hospital i New York, hvor han modtog behandlinger.

'Jeg skulle have været til langt større hjælp for dig, det må du undskylde, sagde George til søsteren.

1 af 2 Louise Harrison, Beatlens 82-årige søster. (Foto: Wirelmage)
2 af 2 George Harrison efterlod en formue på 1,8 mia. kroner ved sin død. (Foto: Polfoto)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i Musik
Seneste i Musik
Hent flere

Thomas Treo skamhører

1.Bill Fay: 'Countless Branches' (Dead Oceans-album/Ude 17. januar)
2.The Black Lips: 'Sing in a World That’s Falling Apart' (Fire-album/Ude 24. januar)
3.Oscar Danielson: 'Det här kan bli året som jag faller' (Sif-album/Ude 17. januar)

Rune Melchior Sjørvad skamhører

1.Efterklang: 'Lyset' (Rumraket-ep/Ude nu)
2.School of X: 'Destiny' (Tambourhinoceros-ep/Ude nu)
3.Beck: 'Hyperspace' (Capitol-album/Ude nu)
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere