Rapikon hylder Paul Walker med sang

RZA har udgivet øm ballade til minde om skuespilleren, som han mødte under filmoptagelse

Multitalentet RZA alias Robert Fitzgerald Diggs er leder af det notoriske rapslæng Wu-Tang Clan. (Foto: AP/Michael Kim)
Multitalentet RZA alias Robert Fitzgerald Diggs er leder af det notoriske rapslæng Wu-Tang Clan. (Foto: AP/Michael Kim)

Den amerikanske rapstjerne RZA, som er leder af det legendariske hiphopkollektiv Wu-Tang Clan, har udgivet hyldestsangen ’Destiny Bends’ til minde om Paul Walker.

Skuespilleren og RZA alias Robert Fitzgerald Diggs mødtes tidligere på året under indspilningerne af filmen ’Brick Mansions’, der forventes at få premiere i 2014.

Se også: Raplegende instruerer kung-fu-western

RZA, der sideløbende med sin rapkarriere også er skuespiller, instruktør og manden bag flere soundtracks, blev tilsyneladende meget berørt af Paul Walkers død i weekenden.

Soundcloud skriver rapperen dybfølte mindeord om Paul Walker og de to mænds venskab, og på Soundcloud kan man også høre ’Destiny Bends’, som er en ballade med gæsteoptræden af sangeren Will Wells.

0 kommentarer
Vis kommentarer